Specialtandlæge i ortodonti til Greve Kommunes Tandpleje
I forbindelse med opnormering søger vi en dygtig specialtandlæge 2 dage ugentlig til vores velfungerende tandreguleringsafdeling pr. 1. september 2023 eller snarest derefter.

Tandreguleringen ledes af vores erfarne, fuldtidsansatte specialtandlæge. Teamet på vores tandregulering er normeret til 1,6 tandplejer og 5,2 klinikassistenter. Du vil møde dygtige og rutinerede medarbejdere, der brænder for ortodonti, og er opsøgende på at udvikle sig inden for området. Vi arbejder med en stor grad af uddelegering og selvstændigt arbejde under supervision fra specialtandlægen. Der er fokus på løbende faglig oplæring/efteruddannelse og sparring for hele teamet samt stor grad af medinddragelse og medindflydelse på løsning af arbejdsopgaverne.

Tandplejen i Greve kommune varetager tandsundhed for ca. 12.000 børn og unge samt ca. 100 specialtandplejepatienter. Tandreguleringen er en del af Greve Kommunes Tandpleje, der er samlet i et nyere klinikhus, centralt beliggende i Greve. Klinikhuset består af 16 tandklinikker heraf 5 klinikker i vores tandreguleringsafdeling. Vi er i alt 35 medarbejdere.
Tandreguleringen og caries-afdelingen arbejder tæt sammen omkring ortodontien understøttet af faglig sparring og et godt arbejdsfællesskab. Det er vores fælles ambition, at ortodontisk visitation og behandling sker rettidigt.

I Greve Kommunes Tandpleje har vi fokus på trivsel og på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I Tandplejen løses opgaver i høj kvalitet altid med borgeren i centrum. I medarbejdergruppen arbejder vi løbende med inddragelse og med at styrke sammenhold og arbejdsglæde. Du vil indgå i faglig sparring på tværs af faggrupper og opleve at medarbejderne er dygtige, veluddannede og interesserede i ortodonti.

Vi søger en ambitiøs og dygtig specialtandlæge, der ønsker at bidrage til udvikling og høj kvalitet i vores tandregulering. Du vil indgå i tæt samarbejde med vores specialtandlæge. Sammen vil I fortsætte det gode og tætte samarbejde med overtandlægen om at sikre den vigtige opgaveløsning, der ligger i vores tandregulering. Vi arbejder med gensidig tillid og stor respekt for hinandens faglighed og vi ønsker, at du skal indgå i dette samarbejde. Du vil få mulighed for at præge udviklingen og fremtiden i vores tandregulering.

Vi arbejder med journalsystemet SolteqTand samt røntgenprogrammet Romexis, og vi forventer at påbegynde at arbejde med 3shape TRIOS 5 scanner i sommeren 2023.

Stillingen er en 2 dages stilling, ugedage fastlægges sammen. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
 

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte overtandlæge Marie Korsholm på mail mkh@greve.dk eller tlf. 43 97 91 91, eller specialtandlæge Henriette Vedtofte hve@greve.dk tlf. 43 97 33 33. Du er også meget velkommen til at aflægge os et besøg.

 

Ansøgningsfrist 6. juni 2023, vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 24.



Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.

Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og indgå i fællesskaber.  

Lige nu er vi ca. 2580 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed. 

Apply

Application due
06-06-2023

Start date
01-09-2023

Work hours
Deltid

Category
Specialtandlæge

Position type
Sundhed og Pleje

Workplace


Attachments






















Follow us


Share/Print


Contact