Aktivitetsmedarbejder søges til aktivitets- og samværstilbud
Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) søger en ny aktivitetsmedarbejder

Vi søger en ny medarbejder 30-34 timer om ugen, der har lyst til at arbejde med aktivitetstilbud til borgere med kognitive begrænsninger. Du kommer til at indgå i et lille dynamisk team, som skaber rammerne for aktivitets- og samværstilbud for borgere på §104-tilbud med base i Aktivhuset Freya i Hundige.  Aktiviterne med borgerne foregår pt. mellem klokken 9:00-15:00. 

Du skal have erfaring med at tilrettelægge både individuelle/- og gruppeaktiviteter med øje for, at borgerne har kognitive begrænsninger. Vi arbejder og dokumenterer i fagsystemet Nexus, og det er derfor vigtigt, at du er bekendt med at dokumentere, hvordan du arbejder med borgerrelaterede opgaver. Aktivitetsteamet arbejder ud fra opstillede mål i VUM.

Du vil i samværet med borgerne opleve en hverdag med fokus på trivsel og latter. Alle borgere kommer med deres i bagagen, vi skaber et fristed, hvor man kan være den, man er. Du vil med garanti blive udfordret og derfor er det vigtigt, at du kan reflektere over relationerne og det du selv bringer ind i dem.

Vi leder efter en person, som:   

  • har erfaring med at arbejde både selvstændigt og som del af et team  
  • er idérig og kreativ
  • har lyst til at bevæge sig rundt i mange forskelligartede fag (kreativt, cykel, handy-man, motion, spil, madlavning, havearbejde)
  • ser muligheder i stedet for begrænsninger  
  • er tålmodig  
  • kender sine egne grænser  

Om os:  

Du bliver en del af PPV, som er et af Greve Kommunes tilbud til borgere med kognitive begrænsninger. PPV beskæftiger ca. 60 medarbejdere, som har base i Greve og Hundige. Din primære arbejdsplads bliver i Aktivhuset Freya i Hundige. PPV er en rummelig arbejdsplads med mulighed for at udvikle sig – personligt som fagligt. Vi er gode til at passe på hinanden og har en uformel omgangstone. Humor, selvindsigt, åbenhed og refleksion er vigtige begreber hos os.

 

Løn og praktiske oplysninger:  

Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.  

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 

Ansættelse sker under forudsætning af, at der kan fremvises straffeattest.

 

Du er velkommen til at kontakte leder Henriette Christensen på telefon: 22 32 71 56 for nærmere information om stillingen og arbejdspladsen. Du har også mulighed for at finde flere informationer på www.greve.dk/ppv



Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.

Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og indgå i fællesskaber.  

Lige nu er vi ca. 2580 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed. 

Apply

Application due
10-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
30-34 timer

Category
Aktivitetsmedarbejder

Position type
Pædagogik

Workplace


Attachments






















Follow us


Share/Print


Contact