Socialrådgiver eller socialformidler til almenområdet
søges til et barselsvikariat

Vores kollega på almenområdet går på barsel, og vi har derfor et barselsvikariat på 37 timer til besættelse den 1. juli eller 1. august 2024.

Familierådgivningen består af 35 Familierådgivere, der alle arbejder med sårbare børn og unge i alderen 0-18 år (23 år) med udgangspunkt i Barnets Lov.

Vi er en afdeling der består af en visitation, et almen- og et specialområde hvor vi arbejder helhedsorienterede for at skabe én plan for hele familien. Vi arbejder ud fra ICS metoden, som understøttes elektronisk af DUBU.

Vi sikrer løbende faglig udvikling gennem faggruppemøder, uddannelse, faglig sparring, ekstern og kollegial supervision. Vi er en afdeling med fokus på, at den enkelte rådgiver har mulighed for at udvikle sig på områder med særlig interesse.

Familierådgivningen vægter den sociale trivsel blandt medarbejderne højt. Derfor værner vi om, at faglig udvikling går hånd i hånd med det gode kollegiale fællesskab, hvor der også er plads til at grine og have det sjovt.

Du kan læse mere om afdelingens arbejde på www.greve.dk.

Vores faglige ambition, er baseret på følgende grundværdier:

  • Forældre og børn hører sammen
  • Vi prioriterer lokale løsninger, der samler familien
  • Barnets og familiens syn på sagen er vigtig
  • Afdækning og børnefaglige undersøgelser er vores faglige grundlag
  • Tværfagligt samarbejde vægtes højt


Primære arbejdsopgaver:

  • Råd og vejledning
  • Inddrage børn, forældre og samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af afdækning og børnefaglige undersøgelser
  • Deltage i interne og eksterne møder, herunder at være mødeleder
  • Iværksætte og følge op på foranstaltninger
  • Dokumentering af sagens processer, afgørelser og indsatser

Vi forventer af dig:

  • Du er uddannet som socialrådgiver eller socialformidler
  • Du er en selvstændig, engageret, pligtopfyldende og fleksibel person
  • Du kan bevare overblikket, og prioritere i en travl hverdag med stor kompleksitet.
  • Du kan kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • Du vil og kan være med til at sikre høj faglig kvalitet i arbejdet
  • Evner at arbejde tværfagligt
  • Du har lyst til at bidrage til et godt og sundt arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job
  • Individuelt tilrettelagt oplæringsforløb, herunder mentorordning de første fire måneder, og fast faglig sparring op til 2 år
  • Supervision, både intern og ekstern
  • Ugentlige gruppemøder med mulighed for ICS-sparring
  • Et arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage én dag ugentligt
  • Løbende faglig opkvalificering
  • Et tæt og godt samarbejde med en nærværende ledelse


Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 21

 



Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.

Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og indgå i fællesskaber.  

Lige nu er vi ca. 2580 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed. 

Apply

Application due
20-05-2024

Start date
01-07-2024

Work hours
37 timer ugentligt

Category
Familierådgiver

Position type
Beskæftigelse, Social- og Borgerservice

Workplace


Attachments






















Follow us


Share/Print


Contact

Lene Nielsen 
Faglig leder
2237 2350