Engageret SSA eller SSH i fast aftenvagt - med lyst til at arbejde demensfagligt
-

Lidt om os, der bor her
Vi er mennesker i alderen 68 – 95, som bor i demensboliger og alm. plejeboliger i Nældebohuset på Nældebjerg Plejecenter. Da flere af os lever med demens i middel til svær grad, har vi brug for din ekspertise og dit gode humør.
Vi har brug for en, der kan hjælpe os med alt det, vi har svært ved selv at kunne klare, så vi stadig føler os som herre over eget liv. 
Brænder du for demens og vil du arbejde på et spændende og udfordrende sted, hvor ikke 2 dage er ens, så send en ansøgning.
Kerneopgaven i Sundhed & Pleje er beskrevet således:
”Sammen skaber vi en hverdag, hvor borgerne tager ansvar og deltager aktivt for at opnå det bedste liv. Sundhed & Pleje bidrager effektivt med faglighed af høj kvalitet for at understøtte udvikling og sammenhæng. ”

Jobbet
Vi søger 3 aftenvagter, 2 social- og sundhedsassistenter og 1 social- og sundhedshjælper, alle på 28 timer om ugen med weekendvagt hver 2. weekend. 
Arbejdsdagen består af alt lige fra grundlæggende sundheds- og sygeplejeropgaver til de mere komplekse opgaver. Du kommer til at samarbejde med bl.a. social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ernæringsassistenter og praktiserende læger, når du skal være med til at planlægge og koordinere behandlingsforløb. Du indgår i tæt dialog med beboere og pårørende om sygdoms- og behandlingsforløb.
Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg/Tom Kitwood, hvor relationerne til beboerne er det vigtigste. 
Vi lægger vægt på tydelig daglig dokumentation, så vi målrettet kan arbejde på og beskrive de gode metoder og tilgange, der gør beboerne glade og trygge.
Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på godt og tæt samarbejde lige meget hvilken titel vi har. Vi behersker kaos og sparrer med hinanden for at kunne skabe et godt og trygt hjem for beboerne og et godt arbejdsmiljø for personalet. 
Der er tillid mellem medarbejder og ledelse og frihed under ansvar og god mulighed for indflydelse.
Vi vægter at give vores beboere en oplevelsesrig hverdag, hvor vi tænker i muligheder frem for begrænsninger.

Om dig
Vi forventer af dig, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent eller socoal og sundhedshjælper
  • Tager initiativ, bidrager til udviklingen af opgaveløsningen, kommer med forslag til forbedringer og udvikler nye måder at gøre ting på.
  • Er psykisk robust 
  • Arbejder for et godt arbejdsmiljø, er loyal og bidrager med en positiv tilgang til samarbejdet med kolleger og andre samarbejdspartnere.
  • Bevarer overblikket i en til tider hektisk hverdag med flere uforudsete situationer.
  • Besidder en høj faglighed som SSA/SSH og kan dokumentere og udarbejde pædagogiske handleplaner digitalt
  • Er vant til at arbejde målrettet ud fra procedurer og retningslinjer 

Vi tilbyder

  • Afdelinger i leve-bo miljø med 12-13 beboere på hver afdeling, nogle med demens, der har brug for din ekspertise og dit gode humør.
  • Udvikling af dine demensfaglige kompetencer.
  • En hverdag som sjældent er den samme og aldrig er kedelig.
  • Fagligt engagerede og kompetente kollegaer.
  • Nærværende ledelse.

Øvrige oplysninger
Vi er akkrediteret efter Den danske Kvalitetsmodel og arbejder fortsat målrettet med systematisk læring og kvalitetsudvikling.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Det er en del af Greve Kommunes ansættelsespolitik, at der fremvises straffeattest.  
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ida Rongsted på tlf. 2338 6769 eller afdelingsledertrainee Maria Andreasen tlf: 2136 2913.  Du kan finde mere information om Greve Kommune på www.greve.dk.  
Ansøgningsfrist er d. 26. maj 2024. Vi holder løbende samtaler.
Tiltrædelse snarest og senest d. 1. juli 2024.
 



Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.

Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og indgå i fællesskaber.  

Lige nu er vi ca. 2580 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed. 

Apply

Application due
26-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
28 timer

Category
Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper

Position type
Sundhed og Pleje

Workplace


Attachments






















Follow us


Share/Print


Contact

Ida Rongsted 
Gruppeleder