Beskæftigelsesrådgiver til Ungecentret - Barselsvikariat
Har du lyst til hjælpe unge med at få etableret en tilknytning til en uddannelse eller job?

Vores gode kollega går på barselsorlov, hvorfor vi søger en ny kollega, der brænder for at arbejde systematisk og ressourceorienteret med uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Det er vigtigt at du kan have mange bolde i luften, arbejder udviklingsorienteret og løbende formår at omstille arbejdsgange og metoder til de aktuelle behov.  

Du vil blive en del af et Ungecenter som består af rådgivere, uddannelsesvejledere, ungeguides og koordinatorer. Vi arbejder på tværs af fagligheder indenfor social, uddannelse og beskæftigelse, for at skabe helhedsorienterede indsatser for og i samarbejde med de unge. 

Du bliver en del af et rådgiverteam, som pt. består af 7 rådgivere. Teamet varetager den almindelige sagsbehandling for målgruppen, og vi er kendt for at have fokus på systematisk tværfagligt samarbejde, hvor det centrale er at hjælpe de unge med at få etableret en tilknytning til en uddannelse eller job.  

Rådgiverteamet varetager myndighedsopgaver for unge op til 30 år. Vi har en intensiveret indsats for de åbenlyst uddannelsesparate og arbejder med individuelle håndholdte indsatser for unge, som kan have både fysiske- og psykiske-, samt sociale udfordringer. Derfor er kendskab til afklaring af unges støttebehov og interesse i at støtte unge med bl.a. personlighedsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser, misbrug og sociale problematikker et must.   

Det er en fordel at du har erfaring med at udarbejde indstillinger til rehabiliteringsteamet. 

Vi arbejder tæt sammen med uddannelsesvejledningen, distriktspsykiatri, kriminalforsorg, misbrugscenter og andre eksterne og interne aktører, som vi henviser til.   

Vi har fokus på at samarbejde omkring overgangen fra børneområdet til voksenområdet.   

Der er en del administrativt arbejde forbundet med stillingen, hvorfor det er et krav at du arbejder struktureret og formulerer dig præcist i dansk både i skrift og tale. Vores fagsystem er Fasit, så kendskab til dette vil bestemt være en fordel.  

Om dig:  

Du skal være uddannet socialrådgiver, socialformidler eller have anden relevant erfaring fra arbejdet indenfor myndighedsområdet, gerne fra arbejde som rådgiver i et job eller ungecenter. Derudover forventer vi, at du har erfaring fra og et højt vidensniveau, i arbejde med unge med psykiatriske udfordringer.  

Du er god til at indgå i relationer og inspireres af nye tiltag, ideer og muligheder. Du er ikke bange for at selv at tage initiativ og være drivkraften og tænke tværfagligt, som en forudsætning for at kunne lykkes.  

Du arbejder systematisk med et godt overblik, og kan gennem refleksion skabe koblingen mellem teori og praksis.  

Vi tilbyder  

Dig en familievenlig arbejdsplads med højt til loftet. Vi har flekstid, mulighed for hjemmearbejde og du vil sidde på kontor med dine kolleger.  

Vi bor tæt på motorvejen og kun 25 min. fra Hovedbanegården i tog.  

Der vil være plads til din faglige og personlige udvikling. Du vil få en grundig oplæring, gode kollegaer at sparre med, samt løbende støtte fra en faglig koordinator.  

Har du spørgsmål?  

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Helle Thorning eller faglig konsulent Louise Herskind på tlf. 43979797  

Løn og ansættelse  

Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer ugentligt, med mulighed for lavere timetal. Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og principperne i Ny Løn.  

Ansøgningsfrist  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 6. december 2024 og vi holder samtaler den 17. december 2024.



Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.

Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og indgå i fællesskaber.  

Lige nu er vi ca. 2580 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed. 

Apply

Application due
06-12-2024

Start date
01-02-2025

Work hours
Fuldtid

Category
Rådgiver

Position type
Beskæftigelse, Social- og Borgerservice

Workplace


Attachments






















Follow us


Share/Print


Contact

Helle Thorning 
Teamleder
43978035