Skattekisten søger en pædagog til fagligt stærkt team 37 timer pr. uge - genopslag
Hos os, gør vi os altid umage med at skabe de bedste rammer for børnene. Det betyder, at vi har en høj faglig kvalitet, som vi er stolte af.

Vi kan tilbyde dig en arbejdskultur med et positivt livssyn og med fokus på at skabe forskellige børnefællesskaber, så alle vores børn har mulighed for at deltage. Sammen med to stuekolleger vil du have ansvaret for at skabe trygge og udviklende rammer, og være med til at organisere det pædagogiske arbejde for børnene, samt tilbyde spændende og udviklende læringsmiljøer. 

I Skattekisten arbejdes der med Greve Kommunes nye børnesyn, der bl.a. fokuserer på at “børn gør det bedste, de kan”. Det er vigtigt at du ønsker at bidrage aktivt ind i arbejdet med dette.   
 
I løbet af dagen med børnene er din fornemste opgave at:  
•    Skabe gode læringsmiljøer for alle børn samt omsorgsfulde rammer 
•    Skabe glæde, grin og begejstring i børnehøjde 
•    Skabe en struktureret dagligdag med pædagogisk indhold.
 
Dine kompetencer: 
Du er en faglig nysgerrig og uddannet pædagog, som har gode relationskompetencer, da det er gennem de gode børne- og voksenrelationer, at du bedst kan arbejde udviklende med børnene. Du formår at møde barnet netop dér, hvor dét er i dets udvikling, og planlægger herudfra relevante pædagogiske aktiviteter, der omfavner både fællesskabet og det enkelte barns behov. Du har øje for det enkelte barn og dets udviklingsmuligheder og forstår, at fundamentet for udvikling og trivsel er omsorg og tryghed. Du har et ”drive” samtidig med en positiv tilgang og et godt humør i hverdagen. Du vægter forældresamarbejde højt og er stærk i din kommunikation. 

Vi lægger stor vægt på vidensdeling. Vi er et stort hus med mange muligheder for god sparring og faglig dialog. Det er derfor også vigtigt at du kunne se fordele ved at arbejde et stort sted.   
 
Lidt om os:
Skattekisten er Greve kommunes største integrerede dagtilbud for børn fra 0-6 år, som er beliggende i Greve midt by. Vi har 6 vuggestuegrupper, 7 børnehavegrupper, samt 2 basisgrupper med børn som er visiteret til gruppen i et §32 tilbud. Vi er ca. 50 ansatte og har derfor mange forskellige faglige kompetencer og god mulighed for sparring og udvikling internt. 
 
Ansættelse efter gældende overenskomst:  
Ansøgningsfrist onsdag den 14. maj 2025. Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.  
Der indhentes referencer, børneattest og straffeattest inden ansættelsen. 

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte mellemleder Mette White på mewhi@greve.dk / 23260546 eller leder Dorthe Greve doqg@greve.dk / 20564221. 
 



Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.

Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og indgå i fællesskaber.  

Lige nu er vi ca. 2580 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed. 

Apply

Application due
14-05-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Category
Overenskomstansættelse

Position type
Pædagogik

Workplace


Attachments






















Follow us


Share/Print


Contact

Dorthe Qwist Greve 
Dagtilbudsleder