Børnebibliotekar til Greve Bibliotek - 37 timer
Aktivt bibliotek med en uhøjtidelig atmosfære søger en kollega, der kan være med til at drive og udvikle vores mange aktiviteter. Vi arbejder fælles om det meste, og går langt for at skabe læseoplevelser, læselyst, og kultur for børn, unge og voksne.

Om dig
Som børnebibliotekar ved du, hvor vigtig litteratur er i hverdagen.
Du går gerne forrest for at skabe læselyst hos børn og unge, uanset læseniveau og finder det rigtige match mellem bog og barn.
Du skaber gode relationer og bidrager til god stemning i børnebiblioteket, og du reflekterer over værtskab og din egen rolle. Du finder energi i forskelligartede opgaver i en alsidig og til tider travl hverdag. Du er dynamisk, selvstændig og kreativ, og kan samarbejde med dine kollegaer og andre om at udvikle vores litteraturtilbud til Greves børn og unge.
Du indgår selvfølgelig i bibliotekets generelle drift, der inkluderer udlånsvagter, praktiske opgaver, kassation, indretning osv. Derudover bliver dine primære arbejdsopgaver:

  • Litteraturoplevelser for de yngste på Greve & Tune Bibliotek
  • Indgå nye samarbejder og skabe relationer på tværs af kommunen eller eksternt.
  • Udvikle og afvikle vores mange arrangementer på hverdage, i skoleferier og weekender, og kommunikere disse til borgerne.
  • At indgå i planlægning, booking og afvikling af børneteater på bibliotekerne eller i Portalen
  • At være med til at udvide alle vores tilbud til både børn og forældre. Fx barseltilbud, forældrearrangementer eller faglige arrangementer rettet mod fx pædagoger.

Det er en fordel, hvis du i forvejen har erfaring fra et folkebibliotek, og har øje for de forskellige facetter som et moderne folkebibliotek indeholder. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børn og unge udenfor fællesskaber.
Vi ser gerne, at du har en uddannelse som Bibliotekar DB, Cand. Scient. Bibl., Informationsvidenskab, Litteraturvidenskab, Dansk, Kulturformidling, Litteraturformidling eller anden biblioteksrelevant uddannelse.
Det vigtigste er, at du er fokuseret på de 0-6-årige!

Om os
Du vil få en bred vifte af dygtige kollegaer og arbejdsopgaver. Vi hjælper, hvor der er behov, og vi sætter ambitionerne højt for at skabe det bedst mulige bibliotek for borgerne.
Vi har modet til at fejle og bevarer humoren, også når det spidser til.
Greves biblioteker afholder velbesøgte litteraturoplevelser for daginstitutioner samt klasseforløb om læselyst og kildekritik for alle klassetrin. I 2025 havde vi 275 børnerettede aktiviteter og arrangementer, med ca. 7000 deltagere.

Greve Bibliotek har et væld af forskellige samarbejdspartnere, og vi arbejder især tæt sammen med skoler, daginstitutioner og øvrige kulturinstitutioner i kommunen.
Biblioteket er organiseret i tre teams: Børn, Formidling og Voksen, Læs mere på bibliotekets hjemmeside,
Organisationen | Greve Bibliotek

Praktisk
Du kommer til fast at have én ugentlig lukkevagt til kl. 17, lukkevagt hver 8. fredag og lørdagsvagt ca. hver 5. lørdag. Vagter og arbejdsopgaver kan både være i Greve og på vores lokalbibliotek i Tune. Der kan også være arrangementer på andre lokationer i Greve Kommune, og der kan også forekomme ekstra aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer, børneteater og andre udadrettede aktiviteter. Vi har flextid med tidsregistrering, som du selv administrerer.
Under hensyn til vagter, opgaver og bemanding er det også en mulighed for at kunne arbejde hjemmefra på udvalgte dage.  

Øvrige oplysninger
Jobsamtaler: 22. oktober 2026
Løn: Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem AC og KL. 
Ved ansættelse vil børneattest blive indhentet.


 



”Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.

Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk og politisk tilhørsforhold eller handicap mv.”

Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og sammen skabe rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at arbejde, leve og drive virksomhed.  

 

Apply

Application due
16-10-2026

Start date
01-12-2026

Work hours
37 timer om ugen

Category
Børnebibliotekar

Position type
Øvrige stillinger

Workplace


Attachments






















Follow us


Share/Print


Contact

Tina Østergaard Kahn 
Biblioteksleder
43958067
29366776
Sonny Hansen 
Bibliotekar