Operations Manager

CHANGE har stor succes både i vores butikker og online, og vi udvider i disse år vores danske og internationale butiksnetværk. Vi søger nu en ny kollega, der kan sikre en effektiv og optimal drift af vores ca. 60 danske butikker. Stillingen indebærer en bred vifte af administrative og operationelle opgaver, der alle sigter imod at effektivisere og optimere vores butikker, så der skabes fokus på vores kunder og salgsmål. Er du den, der vil elske at spille en central rolle i at sikre vores fortsatte succes og udvikling, så læs videre.

Stillingen er placeret på CHANGE’s hovedkontor i Farum lige nord for København, men der forventes rejseaktivitet til butikkerne i Danmark i mindre omfang. Du refererer til vores Country Manager.

Jobbet

Som Operations Manager vil du have daglig kontakt til såvel butikschefer og regionschefer for at sikre, at vi opererer i forhold til vores retningslinjer og definerede processer. Du er bindeleddet til den bagvedliggende organisation – IT, logistik, planning, marketing mfl., og sørger for at udfordringer løses hurtigt og effektivt af rette person. Dit job handler i høj grad om at forstå vores salgsorganisation og om selvstændigt at igangsætte initiativer, der sikrer en effektiv drift af butikkerne. Du vil desuden stå for uddannelsen af vores medarbejdere i administrative og operationelle processer.

Professionelle kompetencer

  • Erfaring fra lignende stilling i et B2C orienteret miljø
  • Forretningsforståelse og evnen til at prioritere dine arbejdsopgaver
  • Stærk IT-bruger og gerne kendskab til eller erfaring med brug af salgs-systemer til retail
  • Superbruger i MS Office – især Excel
  • Gode sproglige egenskaber såvel skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk

Personlige kompetencer

  • Positiv og løsningsorienteret
  • Indstillet på en hverdag med forandringer og ad hoc-opgaver
  • Tager ejerskab
  • Fokus på detaljer, struktur og planlægning
  • Fleksibel

Vi tilbyder

Du bliver en del af vores danske retail team, der er kendetegnet af en stærk holdånd, en resultatorienteret adfærd og en passion for CHANGEs produkter.

Du får en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar, og samtidig en række kollegaer, der står klar til at hjælpe dig til succes. Du tilbydes konkurrencedygtig løn, der matcher din erfaring, pensionsordning, daglig frokostordning og attraktive personalerabatter.

Din ansøgning

Vi glæder os til at høre, hvorfor netop du er et perfekt match til stillingen og hvad du kan bidrage med. Ansøgninger modtages udelukkende via linket i annoncen. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Manager Malene Lisander på mallis@change.com. Vi gennemgår ansøgningerne og afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

CHANGE Lingerie er en succesfuld dansk retail- og e-commercevirksomhed i kraftig vækst. Vi designer, udvikler og producerer selv vores produkter, som sælges i vores +300 Change Lingerie konceptbutikker samt i vores onlinebutikker i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Polen, Tyskland, Spanien, Østrig og Canada. Vi er i dag markedsleder i Skandinavien, og udvider forretningen på de øvrige markeder. CHANGE beskæftiger ca. 1.600 medarbejdere og har en årlig omsætning på +850 mio kr.

Application due
05-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer i gennemsnit ugentligt

Position category
Operation Manager

Position type

Workplace
Farum,Danmark

Contact
Malene Lisander 
HR Manager
 
 
 
Follow us