Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Kommunikationskonsulent til Mødrehjælpen
Mødrehjælpen udvider i de kommende år med mange nye lokalforeninger og lokale aktiviteter rundt om i hele landet. Vi bliver flere frivillige, og vi har en ambition om, at frivillige og lønnede kræfter bliver bundet godt sammen om en fælles sag. Derfor søger vi en erfaren kommunikationskonsulent til intern kommunikation og markedsføring af Mødrehjælpens lokale, frivillige aktiviteter.  
 
Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder.  
 
Mødrehjælpens kommunikationsafdeling
Du vil få plads i Mødrehjælpens kommunikationsafdeling, som har ansvaret for Mødrehjælpens kommunikation og markedsføring og for engagering af private og virksomheder i Mødrehjælpens sag.  
 
Du vil referere til kommunikationschefen og herudover få en bred berøringsflade med øvrige ansatte i kommunikationsafdelingen og frivilligafdelingen.  
 
Konkret består jobbet i  
Som kommunikationskonsulent vil dine ansvarsområder være at: 
 
  • Planlægge og udføre kommunikations- og markedsføringstiltag i forbindelse med åbning af nye lokalforeninger og opstart af nye lokale aktiviteter
  • Måle og afrapportere kommunikations- og markedsføringsaktiviteter  
  • Lave pressearbejde i relation til lokale, frivillige aktiviteter  
  • Skrive nyhedshistorier til Mødrehjælpens intranet og kommende frivilligportal  
  • Udvikle og implementere strategi for Mødrehjælpens interne kommunikation  
  • Måle og afrapportere intern kommunikation  
 
Om dig  
Vi forestiller os, at du: 
  • Har en kommunikationsfaglig baggrund – gerne uddannet cand.com, cand.mag. cand.merc. eller anden kommunikationsfaglig uddannelse  
  • Har teoretisk viden om og praktisk erfaring med intern kommunikation  
  • Kan skrive målrettet til forskellige grupper og medier  
  • Har en solid erfaring med kampagneplanlægning og ditto eksekvering på små budgetter  
  • Har erfaring med PR og pressehåndtering og gerne et netværk hos journalister på lokale og regionale medier  
  • Har erfaring med sociale medier  
  • Har erfaring med kommunikation til frivillige i en NGO 
  • Har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation  

Løn og ansættelse
 
Stillingen er fuld tid med ansættelse 1. marts 2017. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er tidsbegrænset til 12 måneder med mulighed for forlængelse. Arbejdsplads: Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, København V 
 
Yderligere oplysninger
Henvendelse til kommunikationschef Heidi Lausen Purup, telefon 33 45 86 59 eller hlp@moedrehjaelpen.dk 
 
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag d. 23. januar 2017. Ansættelsessamtaler forventes at foregå i uge 4.


Ansøgningsfrist:
23-01-2017

Stillingstype:
Kommunikationskonsulent

Arbejdstid:
37 timer

Arbejdssted:
København

Ledige stillinger:
moedrehjaelpen.dk/job

Kontaktpersoner: