Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Studerende til hjælp med it-opgaver
Mødrehjælpen søger studerende, der kan hjælpe med løsning af diverse it-opgaver, så vores medarbejdere kan bruge mest muligt af deres tid og ressourcer på at rådgive og støtte børnefamilier i sårbare situationer. 
 
Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver bliver; 
 
At yde brugersupport til alle medarbejdere hos Mødrehjælpen i henholdsvis København, Odense, Ålborg og Århus. 
 
At administrere, installere, vedligeholde og løse problemer med PC'ere, telefoner og printere. 
 
At udarbejde og teste hard- og software løsninger før implementering i organisationen. 
 
At være i løbende kontakt med superbrugerne. 
 
At løse daglige supportopgaver. 
 
Om dig
Du har et godt kendskab til Microsoft Office produkter, gerne med praktisk erfaring i Windows 7/10 og Office 2010, ligesom du har arbejdet med netværk. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft CRM, Wordpress og kan kode. 
 
Vi forventer, at du kan lide at have den udadvendte kontakt til brugerne, er god til mennesker, fleksibel og serviceorienteret, og i stand til at forklare og hjælpe medarbejderne med de it-udfordringer de oplever i hverdagen. Du arbejder struktureret og effektivt.  
 
Det er vigtigt, at du kan kommunikere på dansk i skrift og tale. 
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for studenter i Mødrehjælpen.  
 
Arbejdstiden vil være 8 timer om ugen fordelt på 2 vagter. 
 
Ansættelsessted 
Ansættelsesstedet er Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade, 1654 København V.  
 
Vil du vide mere? 
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte it-projektleder i Mødrehjælpen Zahoor Illahi Sahibzada på tlf. 33 45 86 04.
 
Ansøgningsfrist  
Du søger stillingen via linket vedlagt relevante bilag og senest den 31. maj 2017.  
 
Vi afholder løbende samtaler. 
 
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.


Ansøgningsfrist:
31-05-2017

Stillingstype:
Studentermedhjælper

Arbejdstid:
8 timer/uge

Arbejdssted:
København

Ledige stillinger:
moedrehjaelpen.dk/job

Kontaktpersoner: