Infrastrukturspecialist til IT-afdelingen på IT-universitetet i København

IT-Universitetet i København søger en nysgerrig og passioneret infrastrukturspecialistspecialist til vores team for core infrastruktur. Dette er din chance for at blive en del af en dynamisk og innovativ it-organisation, hvor vi tror på, at sikker drift, standardisering, automatisering og godt kollegaskab er nøglen til at lykkes.

Om os
IT-afdelingen på ITU, bestående af 27 engagerede og dygtige medarbejdere, er kernen i at levere innovativ og nærværende IT til hele universitetet. Afdelingen er struktureret i fem specialiserede teams, hver med sin unikke ekspertise, der spænder fra netværk, infrastruktur til brugersupport cloud, applikationer og sikkerhed.

Vi har en stærk kultur med tværfagligt samarbejde, et bredt fagligt fokus hos den enkelte og en høj grad af tillid, med mulighed for at være med til at definere hvordan vi løser vores opgaver.

Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når forskellige fagligheder mødes og arbejder sammen mod et fælles mål. I afdelingen værdsætter vi et miljø, hvor tillid og samarbejde er i højsædet. Vi søger en kollega, der deler vores passion for at skabe fremtidssikrede, bæredygtige IT-løsninger, der understøtter universitetet.

Dit nye team
Infrastruktur core er et team på fem dedikerede medarbejdere, der er eksperter i at levere drift af vores infrastruktur, lige fra serverrum til operativsystem, og sørge for at skabe et robust, effektivt og sikkert fundament for drift af vores løsninger.

Teamets primære fokus er at opretholde høj oppetid og tilgængelighed for universitetets fysiske servere, virtualiserede miljøer via VMware og operativsystemer – Linux og Windows.

Teamet er ansvarlige for at sikre infrastrukturens sikkerhed og integritet ved løbende at overvåge relevante driftsparametre, og sørge for at der er robuste procedurer for backup og disaster recovery, samtidig med at yde hurtig support og effektiv fejlfinding ved udfordringer, og rådgive om infrastrukturrelaterede spørgsmål.

Teamet spiller en afgørende rolle i kapacitetsplanlægningen og optimering af ITUs infrastruktur igennem vidensdeling og afrapportering der understøtter transparent kommunikation og strategisk beslutningstagen på tværs af IT afdelingen.

Kulturen i teamet er præget af et imponerende gå-på-mod og en varm indbydende atmosfære, hvor kolleger står klar til at støtte hinanden.

Tillid er fundamentet i teamet, og det afspejles i den måde, vi håndterer vores brede vifte af opgaver på – fra komplekse tekniske udfordringer til daglig drift.

Teammedlemmerne værdsætter muligheden for at dykke ned i tekniske detaljer, samtidig med at de holder blikket fast på den større sammenhæng.

Om stillingen - En typisk arbejdsdag
En arbejdsdag som infrastrukturspecialist kan starte med at kontrollere alarmer og tickets fra overvågningssystemet for at prioritere og adressere eventuelle sårbarheder og udfordringer hurtigt.

 Opgaverne varierer derudover fra at overvåge tegn på kapacitetsproblemer, udføre planlagt vedligeholdelse og opdatere systemerne til at sikre, at alt kører effektivt.

 Derudover kunne dagen inkludere test af backup-systemer, opdatering af dokumentation, og samarbejde med andre teams både som en del af driften og i projekter for at optimere vores leverancer.

 Rollen omfatter også teknisk support og rådgivning til andre teams, samt samarbejde med leverandører og konsulenter for at sikre rettidig levering og installation af infrastruktur.

Rollen kræver nysgerrighed, dyb teknisk forståelse af infrastrukturteknologier både på overordnet niveau, hardware og software at man løbende holder sig opdatering med de nyeste muligheder, og har en detaljeorienteret struktureret tilgang til arbejdet.

Infrastrukturen er grundlaget for at opretholde en robust drift og er prioriteret meget højt, så en del af tiden går med at bistå kollegaer både i og uden for IT. Dette tværfaglige samarbejde afgørende for at vi løbende forbedrer vores leverancer.

Din baggrund
Vi søger en kandidat med solid teknisk baggrund indenfor infrastruktur

Du har kendskab til eller erfaring med installation og administration af Windows Server og Linux, samt virtualisering via VMware og Hyper-V, du forstår SAN, NAS og DS og har erfaring med backup og disaster recovery.

Du har et grundlæggende kendskab til cloudinfrastruktur såsom AWS, Azure, eller GCP.

Du har viden om gængse sikkerhedsteknologier, og forståelse for netværk, sikkerhed og firewalls. Det er også en fordel hvis du har erfaring med scripting for at automatisere og effektivisere opgaver.

Problemløsning, både selvstændigt og i samarbejde med resten af teamet, kommunikation, og analytiske evner er essentielle i stillingen, og du er ivrig efter at lære og anvende nye teknologier.

Vores setup er en hybrid blanding af on-premise Linux, Microsoft og cloud. Det er derfor vigtigt at du kender til alle tre typer miljøer. Desuden er det en nødvendighed, at du kan begå dig på dansk og engelsk, både i skrift og tale.

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af vores team? Så ser vi frem til at høre fra dig!

IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.

Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat den 15. juni 2024 eller snarest herefter.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte teamleder, Stephan Hansen e-mail stmh@itu.dk, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 27. maj kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt i uge 22 og uge 23. IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.

På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.





IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, DK-2300 København S

IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. Vi leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design.

Vores ambition er at skabe og dele viden som er dyb og fører til banebrydende informationsteknologi og tjenester til gavn for menneskeheden.

Universitetet arbejder tæt sammen med erhvervslivet, den offentlige sektor og internationale forskere og er kendetegnet ved en stærk iværksætterånd blandt studerende såvel som forskere.

ITU’s moderne campus i det centrale København er designet af den verdensberømte danske arkitekt Henning Larsen.

ITU i tal

  • 2600 studerende
  • 310 ansatte (årsværk)