Flight Safety chef til spændende job i Naviair

Lyder det spændende at arbejde med flysikkerhed, hvor arbejdet kommer til at spænde vidt fra meget driftsrelaterede opgaver som fx udarbejdelse af risikovurderinger, hændelsesudredninger til udvikling af trend analyser og udvikling af procedure for at sikre, at Naviair står stærkt i fremtiden, videreførelse af optimeringsinitiativer mv.? Så søger vi lige nu en chef, som har mod på at blive en del af en faglig stærk organisation, hvor der er rig mulighed for at bringe egne kompetencer og erfaringer i spil.

Du bliver en del af en ambitiøs organisation
Luftfartsbranchen er noget helt særligt, og du vil opleve en unik faglig stolthed hos dine nye kollegaer. Vi har mange forskellige fagligheder, og vi bidrager alle til, at Naviair kan levere en god og effektiv service til luftfartsselskaberne samt alle andre brugere af vores tjenester. Ud over en sikker drift i vores kerneydelse, så har vi rigtige mange spændende projekter bl.a. etablering af Remote Towers Service, Bæredygtighed samt et Grønlandsprojekt. Det er kort og godt os, der sikrer en velfungerende og fremtidssikret infrastruktur i luftrummet.

Som vores nye chef for Flight Safety
Bliver du personaleleder for 10 fagligt stærke medarbejdere. Heraf er 6 af medarbejdere flyveledere, som varetager en funktion i teamet på ca. halv tid. Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund men det er ikke afgørende. Vi forventer, at du er analytisk stærk og har et vist kendskab til at læse og forstå lovgivning, og formår at omsætte lovgivning til drift. Du kommer måske med relevant erfaring fra en lignende stilling eller område med mod på at blive klogere på luftfartsbranchen. Du vil få ansvaret for;

  • At udføre hændelsesudregninger
  • At varetage udarbejdelse af risikovurdering af ændringer der påvirker den operative drift, samt generel risikoafdækning af driften
  • At Naviairs gældende politikker og interne procedurer følges
  • At sikre en uvildig og transparent hændelsesudredning
  • At sikre risikovurderinger og hændelsesudredninger udføres i henhold til Naviairs processer
  • At udarbejde trend analyser
  • Udarbejdelse og varetagelse af risikokatalog
  • Økonomistyring i relation til enhed

Du vil få en bred kontaktflade i Naviair og vil også skulle deltage i forskellige mødefora.

Hvorfor søge?
Vi tror på, at et meningsfuldt arbejde, et ambitiøst miljø og et arbejdsliv i balance, er med til at skabe høj trivsel. Derfor tager vi også din udvikling alvorligt og investerer løbende i din kompetenceudvikling. Du vil få masser af udfordringer, høj grad af involvering og medbestemmelse samt fleksibilitet. Desuden tilbyder vi;

  • Mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen
  • Mobil, PC og betalt hjemmeopkobling
  • Fri parkering og god kantineordning
  • Flere trænings- og motionslokaler og sociale aktiviteter på tværs
  • Sundhedsordning hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus
  • Gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer
  • Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomster i staten samt afhængig af kvalifikationer
  • God pensionsordning

Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).

Start din nye karriere sådan
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director Human Performance & Support Louise Groot Degner From på telefon +45 22449409 eller e-mail: lgd@naviair.dk.

Naviair ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 29. maj 2023.

Første runde samtaler forventes afholdt mandag den 12. juni 2023


Naviair leverer sikker og effektiv trafikstyring til luftfarten. Helt konkret betyder det, at det er Naviair, der sørger for, at lede fly sikkert og uden forsinkelser gennem dansk luftrum.

Naviair er en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Vi er ca. 600 medarbejdere fordelt i Danmark, Grønland og på Færøerne.



Hjemmeside: www.naviair.dk

Stillingstype: Administrativ

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted:

Tiltrædelse: Start hurtigst muligt



Søg på stillingen

Ansøgningsfrist: 29-05-2023

Spørgsmål om stillingen

Louise Groot Degner From 
Director Human Performance
+45 2244 9409