Spændende karrieremulighed for VVS-svend

Er du en erfaren VVS-svend på udkig efter nye muligheder? Naviair søger en dygtig VVS-montør til vores vedligeholdelsesteam i Building System.

Vores team arbejder på tværs af alle forretningsområder og spiller en vigtig rolle i at sikre optimal drift og høj oppetid hver dag.

Dine ansvarsområder

  • Samarbejde med teamet om effektiv og professionel løsning af opgaver
  • Udføre service, installation, reparation og diagnosticering af problemer på blødgøringsanlæg og VVS-installationer
  • Daglig koordinering af eksterne håndværkere ved reparationer, ombygninger og vedligeholdelsesopgaver
  • Deltagelse i drift og vedligehold af bygningsinstallationer inklusive VVS, køling, ventilation, sprinkleranlæg og CTS
  • Dokumentationsvedligeholdelse
  • Udarbejdelse af mindre tekniske løsninger i samarbejde med ledelsen

Om dig
Vi søger en positiv og tillidsvækkende person med gode kommunikationsevner og evnen til at rådgive kollegaer og præsentere løsninger med værdi. Du har en struktureret tilgang til arbejdet, tager ansvar for dine opgaver, og din faglige stolthed er i top. Ideelt set er du uddannet VVS'er med relevant erfaring og har du erfaring med sprinkleranlæg er det en fordel. Herudover er det en forudsætning at du har IT-færdigheder på brugerniveau, kørekort og straffeattest skal vises.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et team med et positivt arbejdsmiljø og høj faglighed. Vi arbejder selvstændigt, men støtter altid hinanden, når det er nødvendigt. Du får mulighed for at være en del af en organisation i konstant udvikling.

Bliv en del af et inkluderende fællesskab
I Naviair har vi et helt specielt sammenhold. Det er helt specielt at arbejde med fly og lufttrafik, og selvom vi har forskellig faglighed og geografisk arbejder forskellige steder, så er det samarbejdet, der giver sikker kontrol med luftrummet. Vi ved, at vi er afhængige af hinanden. Det gør vores sammenhold godt og skaber en kultur, hvor vi passer godt på hinanden. Måske er det grunden til, at flere af os har været en del af holdet i mange år. 

Vi prioriterer faglig udvikling højt og forventer, at du er motiveret for at fortsætte med at lære.

Derudover har vi gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen. Vi har fri parkering, sundhedsordning, lækker frokost, trænings- og motionslokaler og en god pensionsordning. 

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Løn og ansættelse vil ske i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende Organisationsaftale for håndværkere i staten. Lønnen fastsættes på et niveau afhængigt af erfaring og kvalifikationer. 

Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).

Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef for Building Systems Rasmus Byrresen på e-mail: rab@naviair.dk eller tlf.: 3247 8160.

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest d. 30. april 2024.

Der kan indgå personlighedstest i ansættelsesproceduren.

Naviair ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.


Naviair leverer sikker og effektiv trafikstyring til luftfarten. Helt konkret betyder det, at det er Naviair, der sørger for, at lede fly sikkert og uden forsinkelser gennem dansk luftrum.

Naviair er en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Vi er ca. 600 medarbejdere fordelt i Danmark, Grønland og på Færøerne.



Hjemmeside: www.naviair.dk

Stillingstype: Teknisk

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Kastrup

Tiltrædelse: Start hurtigst muligt



Søg på stillingen

Ansøgningsfrist: 30-04-2024

Spørgsmål om stillingen

Rasmus Byrresen 
Chef Building Systems
+4532478160