QeHS-chef

Fødevareindustri/procesindustri – vækstrejse

Ønsker du et meget selvstændigt job med en høj grad af frihed under ansvar? Er du en fagligt og erfaringsmæssigt velfunderet QeHS-chef, der naturligt søger ansvar og indflydelse – og har lyst til at være med på en spændende vækst- og udviklingsrejse? Så er denne stilling i AKD måske den helt rigtige for dig.

Fokus på fødevaresikkerhed – i bla. projektering og opbygning af nye fabrik
Som QeHS-chef får du det overordnede ansvar for kvalitet, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø på AKD-fabrikken i Toftlund. Som QeHS-chef er du drivkraften i fabrikkernes kvalitets- og fødevaresikkerhedsarbejde – samt den drivende kraft i arbejdet med arbejdsmiljø. Du bliver ansvarlig for, at fabrikken har et kvalitets- og miljøledelsessystem, der lever op til de enhver tid gældende regler og myndighedskrav, standarder og kravsspecifikationer. Du løfter opgaverne sammen med en erfaren og dygtig QeHS-specialist, og du samarbejder med kollegaer både på AKD-fabrikken i Brande og hos KMC, også beliggende i Brande, der videreforædler og sælger produkterne fra AKD.

Af mere konkrete opgaver – for dig og dit team – kan bl.a. næves:

  • Opretholde og udvikle FSSC 22000- samt GMP+-certificeringerne
  • Varetage samarbejde med myndigheder inden for ansvarsområdet
  • Kunde og myndighedsaudits.
  • Reklamations- og afvigelsesbehandling
  • Intern auditplanlægning og -gennemførsel
  • Træning og uddannelse af fabrikkernes personale inden for ansvarsområdet
  • Løbende opsamling på og rapportering af kvalitetsmål og kvalitetsarbejdet
  • Daglig arbejdsmiljø- og sikkerhedsleder, samt arbejde med at Videreudvikle på HS-område


I igangværende projektering og udvidelse af eksisterende fabrik til 2026, samt nyt barmarksprojekt i Toftlund, der skal stå klar 2030, og som vil fordoble fabrikkens kapacitet, her vil QeHS-chefen få en central rolle som sparringspartner, så det sikres, at fabrikken opfylder både nuværende og kommende krav inden for fødevaresikkerhed og relaterede områder.

Velfunderet på HS – positiv og lyttende – beslutningsstærk
Din uddannelse er ingeniør, bromatolog, procesteknolog eller lignende. Du har arbejdet nogle år i en lignende stilling i fødevareindustrien, og gerne procesindustrien. Du har opnået solid erfaring i arbejdet med kvalitetsledelsessystemer, samt er velfunderet i arbejdet med HS. Du har erfaring med at drive processer og forandringer – du viser initiativ, arbejder målrettet og vedholdende. Du er positiv og lyttende i forhold til kollegaer, og samtidigt er du beslutningsstærk. I den udførende del har du en sikker hånd, og du evner med empati og energi at motivere og drive dit team mod fælles mål. Opgaver får du afsluttet, og de gode resultater sikrer du bl.a. ved inddragelse og samarbejde med kollegaer bredt i organisationen. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du har gode kommunikative evner i både skrift og tale.

Du tilbydes
Et spændende job i en sund virksomhed i udvikling. En central rolle som sparringspartner til projektorganisationen i projektering og etablering af ny fabrik. Arbejdsstedet er Toftlund.

Ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning til stillingen. Du sender din ansøgning via linket nederst på siden. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Bjarne Lauridsen, +45 2095 8411.

www.talentforpeople.com

Om AKD
Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD) er et nyt fællesskab med gode, gamle rødder i andelsbevægelsen. Virksomheden blev dannet i 2022 som en fusion mellem AKM og AKS, som tilsammen har drevet andelsvirksomhed i mere end 195 år. De to stivelsesfabrikker i Brande og Toftlund er ejet af ca. 600 andelshavere, og virksomheden beskæftiger mere end 80 medarbejdere og omsætter for ca. kr. 1,4 mia.

AKD producerer kartoffelbaserede ingredienser, der eksporteres til det globale fødevaremarked, ligesom stivelseskartoflen er råvare for produktion af foder, gødning og biogas – vi anvender og recirkulerer alle dele af kartoflen.

Vision
Vi skaber ’jordens’ bedste værdikæde fra landmand til forbruger.

Mission
Forædling af landbrugsprodukter der skaber værdi til fordel for andelshavere, kunder og samfund.

 

 

 




Ansøgningsfrist:
31-01-2026

Arbejdssted:
6520 Toftlund

Bjarne Lauridsen
Senior Consultant
+45 2095 8411
Hvordan håndterer vi dine oplysninger i henhold til GDPR-regulativet?

Talent for Peoples konsulenter og administrative medarbejdere – samt ansættende ledere og HR-ansvarlige hos kunden – kan i rekrutteringsprocessen få adgang til de informationer, du uploader i forbindelse med ansøgning og undervejs i processen.

Efter endt proces har medarbejdere hos kunden ikke længere adgang til dine informationer. Du afgør herefter selv, hvor lang tid du ønsker, at dine uploadede informationer ligger i rekrutteringssystemet. Gør du ikke noget aktivt, vil din profil og dine uploadede informationer automatisk blive slettet efter 12 mdr.