Logo
Teknikansvarlig (f.eks. maskinmester, energiteknolog, ingeniør) til Team Ejendom

 

Team Ejendom søger en teknikansvarlig til at styre drifts- og vedligeholdsopgaver i Hørsholm Kommunes ejendomme. Vi leder efter den rette kollega til at holde det store overblik over eltavler, lys, varme- og ventilationsanlæg, pumpebrønde, elevatorer og anden teknik spiller i ejendommene.

Er du teknisk velfunderet og vil du være med til at holde vores ejendomme i god stand, så kom og vær en del af Team Ejendom i Hørsholm Kommune.

 

Hørsholm Kommune

Hørsholm Kommune udvikles på mange fronter med udgangspunkt i Hørsholmstrategien, der er en udviklings- og planstrategi baseret på FNs 17 Verdensmål.  Vi arbejder derfor på, at vi agerer bæredygtigt i Hørsholm Kommune.

Der arbejdes med et aktivt by-samarbejde, biodiversitet, udvikling af nye byområder og der er netop vedtaget en klimahandlingsplan i DK2020 regi. Ligeledes er der i budget for 2024-2027 afsat midler til omstilling af naturgasopvarmede ejendomme, energirenovering, etablering af energiselskab og solcelleanlæg på kommunale bygninger samt andre anlægsopgaver.

 

Vær en del af Team Ejendom

Du vil blive en del af Team Ejendom under Center for By og Miljø, som har ansvaret for Hørsholm Kommunes ca. 150.000 m2 ejendomme. Team Ejendom skaber optimale fysiske rammer for kommunens kerneopgaver og arbejder med nybyg, renovering, drift og vedligehold af kommunens ejendomme. Vi arbejder kontinuerligt med optimering af vores bygningsmasse, som består af bl.a. skoler, daginstitutioner, svømme- og skøjtehaller, kultur- og idrætsfaciliteter, og administrationsbygninger.

Vi kan tilbyde dig at blive en del af et velfungerende team i et inspirerende miljø med humor, engagement og faglige udfordringer. Vi lægger vægt på stor selvstændighed i opgaveløsningen og har fokus på et godt og balanceret arbejdsliv.

Team Ejendom er en enhed på ca. 10 personer med fast base på Rådhuset. Du kommer til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med vores energiansvarlige og teamets bygningsansvarlige, projektledere, og vores gode FM-afdeling.

 

Hvem søger vi

Vi søger en kollega med kompetencer inden for tekniske installationer. Du har en relevant videregående uddannelse som fx maskinmester, energiteknolog, ingeniør eller lignende.

Vi forestiller os, at du kommer med en bred faglig basisviden, interesse og erfaring inden for det tekniske område. Du er interesseret i at arbejde varieret med alt fra at løse større og mindre akutte opgaver til planlagt vedligehold og udskiftning af tekniske anlæg.

Du kommer gerne med erfaring på området, men vigtigst er det, at du har nysgerrighed og gåpåmod, og at du er klar på at tage fat på opgaverne.

Vi forestiller os, at du kan:

  • Gennemskue og fejlsøge på vores tekniske anlæg
  • Tilstands- og kvalitetsvurdere diverse anlæg
  • Benytte diverse IT-programmer, til bl.a. vedligeholdsopgaver, energiovervågning, CTS, økonomistyring mv.
  • Arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Kommunikere klart og tydeligt på dansk, både mundtligt og skriftligt

Vi lægger stor vægt på dine samarbejdsevner, din kreative indstilling, og lysten til selv at præge udviklingen i en positiv retning, samt de kompetencer du bringer ind i teamet.

 

Praktisk info

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge. Ansættelse sker som teknikansvarlig og løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Hørsholm Rådhus, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm

Vil du vide mere om stillingen? Kontakt teamleder Jørgen Stokbro på mail: jost@horsholm.dk eller telefon: 2612 2618

Ansøgningsfrist er den 20. maj 2023.

Vi holder løbende samtaler.

Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket "Søg stillingen" til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket "Søg stillingen" til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 



I Hørsholm er vi fælles om det gode liv. Her finder du skov, kyst, hav og havn, et levende kultur- og fritidsliv samt gode muligheder for oplevelser og shopping. Hørsholm er en by for alle aldre, hele livet, og med engagement og fællesskaber. Kommunen er et trafikalt knudepunkt, godt placeret i forhold til København og Helsingør, og som organisation er vi en ambitiøs og veldrevet arbejdsplads, hvor vi ønsker at skabe sunde arbejdspladser for kommunens 1800 medarbejdere og overskud i hverdagen for vores knapt 25.000 borgere. 
Application due
20-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Jørgen Stokbro
Teamleder
contacticon
contacticon 26122618
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
contacticon
contacticon
Workplace
Hørsholm Rådhus

Follow us