Logo
Vallerødskolen søger en pædagog til vores NEST-KLASSE på 0. årgang.

VALLERØDSKOLEN SØGER PÆDAGOG TIL vores NEST-KLASSE på 0. årgang

Vallerødskolen søger en pædagog til vores NEST-KLASSE på 0. årgang.

Vi søger en pædagog på fuld tid i en fast stilling, som skal være med i den fortsatte implementering og udvikling af NEST på Vallerødskolen.

NEST er betegnelsen for en pædagogisk praksis, hvor børn med ASF og børn fra almenområdet er en del af samme klassefælleskab. Klassen er sammensat af 12 distriktsskolebørn og 4 børn med autisme.

Vi arbejder ud fra NEST-værdier og en kombination af special- og almenpædagogiske tilgange og metoder.

Vi tager højde for børnenes udfordringer og trivsel gennem hele skoledagen. Det gælder både i undervisningen og i SFO.

Stillingen er sammensat af timer i skoledelen, SFO og på skoleferiefridage.

Du skal, i samarbejde med teamet i NEST-klassen, skoleledelsen, psykologer fra PPR og konsulenter fra Århus Kommune, udvikle rammerne for Nest og SFO.

Som team arbejdes der ud fra principperne i co-teaching. Der er et stort og vedvarende fokus på struktur, visuel støtte og genkendelighed. Derudover skal du løbende deltage i uddannelse, supervision, teammøder og forberedelsesmøder, hvor undervisningen planlægges og evalueres i fællesskab.

For, at det i praksis kan lade sig gøre, er det væsentligt, at samarbejdet er ligeværdigt og med udgangspunkt i den fælles opgave omkring klassen. Indimellem vil grænsen mellem undervisning og det pædagogiske arbejde med eleverne skulle ophæves, og det er vigtigt at du i samarbejde med dine kollegaer i klassen kan gå relevant ind i opgaverne, også selvom den konkrete opgave i udgangspunktet går ud over egen faglighed.

Vi søger en medarbejder som:

  • er uddannet pædagog, og gerne med erfaring fra specialområdet
  • kan præge og medvirke til at skabe tryghed, læring og udvikling af elever.
  • er god til at opbygge relationer til elever, forældre, kolleger og ledelse.
  • er tydelig og struktureret i sin klasseledelse.
  • er klar til at blive uddannet i NEST-pædagogikken.
  • Er fagligt velfunderet og stærk i sin kommunikation, men også nysgerrig på egen praksis

Du bliver en del af en aktiv skole og SFO med et godt fællesskab, fantastiske omgivelser, hvor vi er tæt på skov og strand, gode faciliteter og et velfungerende samarbejde på tværs af faggrupper.

Yderlige oplysninger

Vallerødskolen er en tresporet skole med en SFO fordelt i tre afdelinger som er placeret i naturskønne omgivelser. Lige nu har skolen omkring 600 børn og 100 medarbejdere som alle arbejder ud fra skolens tre værdier Fællesskab, engagement og faglighed. 

 Hvad får du mere?

På www.horsholm.dk/job kan du læse mere om de personalegoder Hørsholm Kommune tilbyder

Mere viden

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Falkesgaard Brendholdt eller afdelings- og SFO-leder Charlotte Schou-Nielsen på telefon 48 49 64 00 eller 48 49 64 70, hvis du vil vide mere.

Stillingerne ønskes besat 1. august eller snarest muligt herefter.

Ansøgningsfristen er 27. maj. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. 

Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.

Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Adresse på arbejdssted

Vallerødskolen, Stadionallé 12, 2960 Rungsted Kyst

vallerod_skole@horsholm.dk



I Hørsholm er vi fælles om det gode liv. Her finder du skov, kyst, hav og havn, et levende kultur- og fritidsliv samt gode muligheder for oplevelser og shopping. Hørsholm er en by for alle aldre, hele livet, og med engagement og fællesskaber. Kommunen er et trafikalt knudepunkt, godt placeret i forhold til København og Helsingør, og som organisation er vi en ambitiøs og veldrevet arbejdsplads, hvor vi ønsker at skabe sunde arbejdspladser for kommunens 1800 medarbejdere og overskud i hverdagen for vores knapt 25.000 borgere. 
Application due
27-05-2024

Start date
01-08-2024

Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
contacticon
contacticon
Workplace
Vallerødskolen

Follow us