Bencke & Partners søger passionerede og fagligt stærke økonomiprofiler til interimopgaver, hvor du som selvstændig konsulent får muligheden for at styrke virksomheders økonomiske fundament og drive deres videreudvikling.
Her bliver du en central aktør, der sikrer overblik, optimerer processer og bidrager til den daglige drift med skarpe input.
Om konsulentrollen
Du vil agere som selvstændig konsulent via en samarbejdsaftale med Bencke & Partners, hvor du varetager økonomiopgaver i både kortere og længerevarende perioder hos en række spændende virksomheder – fra danske til nordiske og internationale aktører. Du indgår i et dynamisk team af konsulenter og arbejder selvstændigt med at levere resultater af høj kvalitet.
Din profil
Vi forestiller os, at din erfaring kan stamme fra områder som FP&A, accounting, controlling eller fra roller som CFO, Finance Manager, Senior Controller, Regnskabsmedarbejder, Bogholder, Payroll accountant, Finansdirektør eller Regnskabsansvarlig.
En relevant uddannelse inden for økonomi er en fordel, og du kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk – skriftligt såvel som mundtligt.
Vi sætter pris på din evne til at tænke helhedsorienteret, handle proaktivt og levere løsninger der skaber værdi.
Hvad vi tilbyder
- Eksklusivt konsulentnetværk: Bliv en del af Bencke & Partners portefølje, hvor vi matcher dine kompetencer med de mest relevante og udfordrende opgaver
- Alsidighed og fleksibilitet: Få variation i dine opgaver som selvstændig konsulent, med mulighed for både kortere og længerevarende opgaver
- Internationale muligheder: Arbejd for spændende virksomheder med et bredt markedsperspektiv – fra Danmark og Norden til internationale aktører
Opstart: Opgavebaseret
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bencke & Partners er en rekrutterings- og searchvirksomhed med mere end 17 års erfaring indenfor servicering af HR-ydelser til danske og internationale virksomheder. Vi specialiserer os i rekruttering og headhunting til områderne økonomi og salg.
Vi tager ansvar for hele processen, som er 100% kvalitetssikret. Vi ved, hvad der skal til for at komme i mål med en rekrutteringsopgave. Vi har det fornødne netværk og hos Bencke & Partners vil vi komme tæt på dig som kandidat, så vi får det bedste fælles udgangspunkt for et tilfredsstillende rekrutteringsforløb.
Se flere åbne stillinger her
Velkommen til Bencke & Partners