Privatrådgiver til Spar Nord Amager

Bencke & Partners søger en udadvendt, positiv og forretningsorienteret Privatrådgiver til Spar Nord, Amager afdelingen.

Spar Nord er en af landets største banker, men den største fordel ved Spar Nord er, at de er lokale. Det betyder nemlig, at du får lokal beslutningskraft i en bank, der har fokus på at give tilbage til Amager.

Du bliver en del af en kompetent og ambitiøs afdeling på Amagerbrogade, der som Hele Byens Bank engagerer sig i lokalsamfundet, forenings- og kulturlivet og støtter via lokale sponsorater og donationer fra Spar Nord Fonden.

”Vi har mange gode trofaste kunder fra lokalsamfundet og selvom der er god kundepotentiale i nuværende kunder, så er der også masser af mulighed for at tage nye kunder ind”

  • Louise Windelev, Privatkunderådgiver

 

Introduktion til rollen

Hvis du motiveres af at udvikle og vedligeholde en attraktiv kundeportefølje gennem ordentlighed og tillid, og hvis det falder naturligt for dig at være bankens ambassadør med fokus på høj kundetilfredshed, så er denne rolle lige noget for dig.

Du vil blive en del af et team bestående af privatrådgivere og kundemedarbejdere, hvor samarbejde og høj faglighed er i højsæde. Spar Nord på Amagerbrogade har succes på kundesiden, men det er ikke kun de stærke forbindelser til kunderne, der er i fokus, det er også viften af specialistkompetencer og det positive sociale fællesskab.

”Det er en god afdeling med en god energi, god kultur og rigtig god stemning”

  • Heidi Rasmussen, Privatkunderådgiver

Som Privatrådgiver vil du referere til Afdelingsdirektøren og sammen vil I løbende have fokus på din personlige og faglige udvikling.

”Som leder er det vigtigt for mig at være tilgængelig og jeg trives med den daglige faglige sparring. Jeg involverer mine medarbejdere i stort og småt og jeg tilgår alle med stor empati og diplomati”

  • Erdal Uzun, Afdelingsdirektør

 

Uddrag af primære opgaver

  • Tage ansvar for egen kundeportefølje
  • Nærværende og helhedsorienteret rådgivning med fokus på høj kvalitet og etik
  • Afholdelse af kundemøder i banken, hjemme hos kunden, på deres arbejdsplads eller online
  • Efterbehandle og følge op på kundemøder
  • Tilføre nye kunder for løbende at udvide din kundeportefølje
  • Planlægge og deltage i salgsaktiviteter, f.eks. gå-hjem-møder og events
  • Sagsoverdragelse til kundemedarbejdere

Din profil 

Du er en kompetent og forretningsorienteret privatrådgiver, der er god til at fastholde bestående kunder, men som også mestrer at hente nye kunder til banken.

Du er bankuddannet og du vil trives med at have ansvar for alle faggrupper fra bolig, pension, investering, udlån til forsikring.

Der er intet krav om specifik IT-erfaring, men du må ikke være bange for at arbejde i forskellige systemer og sætte dig ind i dem.

Som person er du empatisk, serviceminded og tillidsvækkende med et kommercielt mindset. Du besidder en god situationsfornemmelse, integritet, robusthed og et drive, der i kombination med god forretningsforståelse og overblik er værdiskabende for både dine kollegaer og dine kunder.

Hvorfor er dette attraktivt?

  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor der lægges stor vægt på at møde kunderne i øjenhøjde
  • En motiverende hverdag med stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger din dag
  • Et bagland, bestående af support, specialister og dygtige rådgivere, der bakker dig op
  • Attraktive ansættelsesvilkår og stor fleksibilitet hvor du også har mulighed for at arbejde hjemmefra
  • Støtte i din personlige og faglige udvikling, og altid plads til at lave sjov!

 

Opstart:            1. juni 2025

 

Har du spørgsmål? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jette Flindt hos Bencke & Partners på telefon 2643 5334 eller via mail: jf@bencke-partners.dk  

Interesseret?

Ønsker du at søge stillingen, kan det gøres ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan loade dit CV og din ansøgning. Vi gennemgår ansøgninger og afholder interviews løbende. 




Bencke & Partners er en rekrutterings- og searchvirksomhed med mere end 17 års erfaring indenfor servicering af HR-ydelser til danske og internationale virksomheder. Vi specialiserer os i rekruttering og headhunting til områderne økonomi og salg. 

Vi tager ansvar for hele processen, som er 100% kvalitetssikret. Vi ved, hvad der skal til for at komme i mål med en rekrutteringsopgave. Vi har det fornødne netværk og hos Bencke & Partners vil vi komme tæt på dig som kandidat, så vi får det bedste fælles udgangspunkt for et tilfredsstillende rekrutteringsforløb.

Se flere åbne stillinger her

Velkommen til Bencke & Partners

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 25-04-2025
Hjemmeside: bencke-partners.dk



Del




Kontakt os

Jette Flindt 
Partner
26435334
26435334