Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Vedligeholdelsesteknikere/procesoperatører
Til Nordic Sugar Nakskov søger vi dygtige og engagerede medarbejdere med håndværksmæssig baggrund, til at sikre driften af fabrikken i roekampagnen som operatører og til at vedligeholde vores produktionsanlæg i mellemkampagnen. 
 
Hvem er vi:  
På Nordic Sugar Nakskov produceres op mod 100 tons sukker i timen i produktionsperioden (sukkerkampagnen) fra medio september til medio januar. Her kører fabrikken i kontinuerlig 3-holdsdrift. Roekampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet. Produktionsapparatet er omfattende, komplekst og kostbart. Det spænder vidt fra diffusionsanlæg, saftrensning, inddampning, krystallisering og centrifugering til kedler, turbiner, samt udlevering og forpakning af sukker. 
 
Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukker-produktion samt kompetenceudvikling. 
 
Der investeres i disse år store beløb i energibesparelser og miljøforbedringer for at fremtidssikre fabrikken i Nakskov.  
 
Faglige kvalifikationer og kompetencer:  
  • Du har en faglig uddannelse som industritekniker, landbrugs-/maskinsmed eller mekaniker, alternativt elektriker, automatiktekniker eller procesoperatør  
  • Erfaring med reparation og forebyggende vedligehold af maskiner/tekniske anlæg  
  • Kendskab til fejlsøgning på maskin- og procesanlæg  
  • Kendskab til pumpe- og gearvedligehold samt vedligehold af roterende udstyr  
  • Kendskab til IT-baseret vedligeholdelses- og produktionssystem  
  • Kendskab til og forståelse for produktionsprocesser  
 
Personlige egenskaber:  
  • Viljen til at lære nyt  
  • God til at arbejde såvel i grupper som at arbejde selvstændigt  
  • Forstår betydningen af planlægning og overholdelse af deadlines  
  • Godt humør og bidrager til et godt samarbejde med alle  
  • Tager ansvar for egen effektivitet samt egen og kollegers sikkerhed  
  • Efterlever vedtagne procedurer, forretningsgange og politikker   
  • Øge sine faglige kompetencer igennem planlagt efteruddannelse  
  • Omsætte ny viden til brug i dagligdagen  
  • Kørekort til bil og evt. truckkort 
 
Vi tilbyder:  
  • Et varieret, selvstændigt og ansvarsfyldt job  
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling  
  • Et uformelt arbejdsmiljø  
  • Pensionsordning og helbredssikring  
  • Diverse medlemsklubber (jagt, sport og kultur mm.)  
  • Kantine og frugtordning  
 
Blandt andet af hensyn til den mere intense sukkerkampagnedrift i skiftehold, anbefaler vi en bopælsafstand inden for maksimum én times transporttid. 
 
Vi gør opmærksom på, at samtaler afholdes løbende - send derfor straks din ansøgning!




Ansøgningsfrist:
10-07-2017

Arbejdssted:
Nakskov

Kontakt:

Christian Storm 
+45 2469 8635
 
 
 

Hjemmeside:
http://www.nordicsugar.dk