Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Kampagnekoordinator til kategoriafdeling
Ansøgningsfrist: 22-12-2017

FoodService Danmark søger en proaktiv og serviceminded kampagnekoordinator til vores kampagneteam, der i en spændende og travl hverdag arbejder målrettet på at levere flotte og effektive kampagner i høj kvalitet og til rette tid.

 

I FoodService Danmark har vi en vision om at være den foretrukne fødevarepartner for det professionelle køkken i Danmark. Vi positionerer os ved at have en udviklende partnerrolle i forhold til kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Vores vision understøttes af en ambitiøs 2021 vækststrategi og et stærkt og dedikeret fokus på strategisk eksekvering og løbende optimering og effektivisering af vores forretning. Vi høster gevinsterne, og vi gør det klogt og effektivt.

Vi er netop flyttet til vores nye domicil i Ishøj – en arbejdsplads vi er meget stolte af.

Kampagner driver salg og profil

 

Som kampagnekoordinator indgår du i et stærkt team bestående af 3 dedikerede kollegaer, der alle arbejder sammen om at skabe flotte og effektive tilbuds- og eksponeringskampagner på tværs af vores primære salgskanaler Catering Engros, Dagrofa S-Engros og DV Foods (bl.a. tilbudsaviser, løsblade og instoreaktiviteter). Du får en afgørende supportrolle for en af vores kategorichefer, men vil samtidig arbejde fleksibelt på tværs af team og kategorichefer efter behov.

 

Kategoriafdelingen består af i alt ca. 20 personer, og du vil sammen med dygtige og ambitiøse kollegaer løbende optimere og kvalitetssikre interne arbejdsprocesser, ligesom du får en vigtig rolle i forhold til at sikre, at vi deler viden i afdelingen og på tværs af virksomhedens afdelinger.

 

Vi kender værdien af effektive kampagner, og dit bidrag er således afgørende for vores succes.

 

Timingen er god for et karriereskift til FoodService Danmark. Vi er midt i en spændende forandringsproces, hvor vi virkelig har hævet barren for, hvordan vi bringer værdi til vores kunder. Vores organisationsstruktur er flad og vores kultur uformel og medarbejderinddragende.

 

Vi garanterer en spændende hverdag med mulighed for faglig og personlig udvikling – en udvikling, du selv tager ansvar for, og som bringes i spil i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer.

 

Dine primære opgaver

  • Udvælge kampagnevarer i samarbejde med kategorichefen og indhente kampagneoplæg fra leverandører

  • Prissætte kampagnevarer og udarbejde kampagneestimater i samarbejde med kategorichefen

  • Oprette og tilrette kampagner i kampagne- og ERP-system

  • Planlægge leverandørers kampagneeksponering frem i tid

  • Korrekturlæsning på kampagnemateriale og tilbudsaviser

  • Dedikeret ’go-to’-person for én kategorichef og dennes kategoriansvar

  • Udarbejde butiksskilte og bidrage med input til produktionsplaner og kampagnebriefs

  • Deltage aktivt i mønstringsmøder

  • Evaluere kampagneeffektivitet i samarbejde med kategorichefen

  • Kommunikation med butikker og konsulenter om kampagner

  • Validere kampagnepriser i forhold til markedet

  • Deltage i leverandørmøder ad hoc

  • Sammen med teamet have fokus på at optimere arbejdsprocesser

  • Yde en høj service til kategorichefer og til resten af organisationen

Din erfaring er vigtig – din personlighed vigtigst

  • Du har 3 års branche- og/eller retailerfaring, og du har siddet i en lignende stilling, gerne i en større organisation med en bred kontaktflade

  • Du har med fordel kendskab til AX, Concorde, Navision og Excel

  • Du har erfaring med kampagnesystemer - Publicator er en klar fordel

  • Du har stærke evner inden for skriftlig kommunikation og retstavning

  • Du arbejder struktureret og detaljeorienteret, og du trives i en job med rutineprægede opgaver

  •  Du evner at holde mange bolde i luften i en hektisk og til tider meget dynamisk hverdag

  •  Du er glad, optimistisk og udadvendt og dine samarbejdspartnere vil sige, at du altid arbejder for at skabe den gode kundeoplevelse

Vi ser frem til at høre fra dig

 

Synes du jobbet lyder interessant, og matcher dine kvalifikationer ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig. Din ansøgning og CV sender du via linket her på siden. Vi behandler ansøgningerne løbende, og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Kategoridirektør Nicolai Bargholz på nba@foodservicedanmark.dk eller 40 70 19 72.

 

FoodService Danmark sætter fødevareagendaen

FoodService Danmark er en ledende fødevarepartner for det professionelle køkken i Danmark. Fødevareagendaen sættes via udvikling af unikke fødevareløsninger, der styrker kundernes vækst og forretning. FoodService Danmark har særligt fokus på ferskvarer, høj service i hele værdikæden samt et stærkt partnerskab med kunder og leverandører. FoodService Danmark består af to landsdækkende kæder Catering Engros og S-Engros, der tilsammen udgør det stærkeste og mest lokale salgs- og distributionsnet på markedet for foodservice. Derudover er FoodService Danmark ene- eller medejer af 5 virksomheder med unikke specialistkompetencer inden for fødevarer: Prima frugt, Grøn Fokus/CH Interfrugt, HKI OST, KødGrossisten og Grambogård.

FoodService Danmark er en af Danmarks 100 største virksomheder. Vi har en omsætning på 4,7 mia. og har mere end 1200 dedikerede medarbejdere ansat i FoodService Danmark gruppen.
Arbejdssted: Ishøj

För mer information om tjänsten

 
 
 
 

Följ oss

  LinkedIn

Dela/Printa