Servicemedarbejder til Scania i Esbjerg
Vi har brug for en facility person til vores afdeling og værksted i Esbjerg. Er du en person der har lidt håndværksmæssig baggrund og som kan lide at gå til hånde og ordne lidt af hvert - så er det lige præcis dig vi søger

Vi søger en ansvarlig og selvstændigt arbejdende servicemedarbejder der kan gå til hånde med forskellige opgaver både i - og omkring vores værksted i Esbjerg. Du skal være indstillet på, at ikke to dage er ens, og være frisk på at kunne tage ansvar for at løse mange forskelligartede opgaver. 
Du bliver en del af en travl afdeling med kontakt til mange kolleger og kunder, og det er derfor vigtigt at du er serviceminded og fleksibel. 
 
Opgaver og ansvar vil blandt andet være
•    Hjælpe til på værksted og lager med lettere forefaldende opgaver
•    Oprydning indendørs og udendørs
•    Vedligehold af udenomsarealer på vores matrikel
•    Vedligehold og småreparationer af bygninger, ude og inde
•    Daglige opfyldning
•    Kørsel for lager
•    Ad hoc vicevært opgaver

Om dig
Vi forestiller os, at du evt. har en baggrund som håndværker, eller er glad for at vedligeholde og holde orden. Du er ansvarlig og engageret, og har gerne erfaring fra lignende stilling
Som person er du et ordensmenneske der kan lide at aflevere dit udførte arbejde med høj kvalitet, og så er du både god til at samarbejde og til at arbejde selvstændigt.
Du finder gerne en løsning, også når tingene driller, og du er serviceminded over for interne og eksterne kunder. Din tilgang til tingene er positiv og med et godt humør.
Kørekort til personbil (B) er en nødvendighed, og det vil være en fordel at have lastbilkørekort og evt. truckcertifikat

Vi tilbyder
•    En spændende og alsidig hverdag hos en af markedets bedste leverandører af lastbiler og busser
•    Fastansættelse og løn efter overenskomst
•    Frihed under ansvar i en velfungerende afdeling med uformelt arbejdsmiljø
•    Attraktive personalegoder blandt andet helbredssikring og pensionsordning samt forskellige medarbejdergoder som ansat hos Scania Danmark

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Søren Kristiansen på telefon: 9134 4825.
Du kan søge stillingen indtil den 31. maj 2024, men vi gør opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, så skynd dig at sende din ansøgning til os.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Nyt logo

Scania i Danmark udgøres af det fabriksejede Scania Danmark A/S (importørfunktion og en egen forhandler-organisation, som markedsføres under navnet Scania Danmark) samt to privatejede Scania forhandlere. Sammenlagt råder de autoriserede danske Scania-forhandlere over 26 store lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Hjemmeside: scania.dk

Ledige stillinger: scania.dk/karriere/ledige-stillinger/

Stillingstype: Fastansættelse

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Esbjerg

Tiltrædelse: Start hurtigst muligt




Del


Følg os

  Facebook
  LinkedIn
  Instagram
  Youtube

Søg på stillingen

Ansøgningsfrist: 31-05-2024

Spørgsmål om stillingen

Søren Kristiansen 
Afdelingschef
91344825