Ny logo fra 2023

BUSINESS DEVELOPMENT TRAINEE

Vi vokser på alle parametre i København og oplever for øjeblikket stor vækst og travlhed i vores forretning. Vi har derfor brug for hjælp til at styrke den fortsatte forretningsudvikling, således at vi kan servicere vores klienter løbende, mens vi samtidig udvikler vores klientportefølje og fortsætter med at indtage nye markedsandele, og det er her, du kommer ind i billedet. Vi søger derfor en ambitiøs, selvstændig, initiativrig og kommercielt drevet student, som ønsker, at være en del af vores fortsatte vækstrejse. 

Om stillingen
 
Vi tilbyder et spændende, dynamisk og udviklende studiejob, hvor du får mulighed for at kombinere din teoretiske viden med praktisk erfaring inden for forretningsudvikling. Som student hos os vil du servicere alle afdelingerne i København. Du vil som Business Development Trainee blive en del af vores daglige arbejde med at vedligeholde og skabe nye klientrelationer, og bl.a.: 

•    udarbejde løbende marketingsmateriale, herunder præsentationer og rapporter, 
•    udarbejde analyser af eksisterende klientportefølje, 
•    løbende rapportere til ledende partnere, og
•    identificere nye tendenser og implementere innovative løsninger til udvikling af klientportefølje.

Stillingen og arbejdstiderne er fleksible og kan tilpasses dit studie, herunder eksamensperioder, så du kan opretholde et højt fagligt niveau på universitetet, business school, etc. samtidig med, at du opbygger relevant erhvervserfaring. Du vil blive ansat på ca. 15 timer ugentligt.

Om os

Schjødt er Nordens største advokatfirma og Skandinaviens ledende og eneste fuldt integrerede erhvervsorienterede full-service advokatfirma med kontorer i København, Oslo, Stockholm, London, Stavanger, Bergen og Ålesund.
 
Schjødts filosofi bygger på tanken om ét firma og ét team. Vi tror på, at vi sammen via teamarbejde kan opnå de bedste resultater, og vi er dybt inspirerede af de bedste high performance teams i verden og måden, hvorpå de arbejder. Det gælder både i sagsbehandlingen, i omgangen med vores klienter, i vores forretningsudvikling og socialt mellem os.
 
Vores danske kontor i København blev etableret i november 2022 og er siden da vokset betragteligt. Vi er i dag mere end 70 medarbejdere og dækker alle juridiske discipliner på absolut højeste niveau. Vi indtager bl.a. i vores M&A afdeling en flot 2. plads over de mest aktive transaktionskontorer i Danmark i første kvartal af 2025 ifølge MergerMarket med 26 annoncerede transaktioner, og har arbejdet på nogle af de mest højtprofilerede og komplekse transaktioner, der har været i landet inden for Private Equity og Corporate M&A i det seneste år.

Om dig

Vi søger en profil, der:

•    har en oprigtig interesse i forretningsudvikling,
•    er nysgerrig, lærevillig, og engageret,
•    kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver, men samtidig være en proaktiv holdspiller, 
•    trives i et dynamisk miljø med mange bolde i luften, og 
•    har relevant studie- og/eller erhvervserfaring inden for forretningsudvikling. 

Du læser en marketing eller forretningsudvikling relevant uddannelse på CBS eller lignende, og har gerne gennemført din BA, eller som minimum to år af denne.

Du bliver en del af et ungt, ambitiøst og socialt team, hvor vi lægger stor vægt på faglig udvikling og sparring. Vi ser studiejobbet som en vigtig del af din uddannelsesrejse og en mulighed for at bygge bro mellem teori og praksis.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen eller Schjødt generelt, er du meget velkommen til at kontakte partner, Rasmus Juel Schiøtt (+45 27 64 05 38). 

Vi afholder løbende samtaler og opfordrer dig derfor til at indsende din ansøgning hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!