Schjødt søger erfaren advokat til vores ansættelsesretsteam i København
Vi vokser på alle parametre i København og oplever stor travlhed og vækst i vores forretning. Derfor er vi på udkig efter en dygtig, flittig og ambitiøs erfaren advokat, som vil være med til at gøre vores danske ansættelsesretsteam endnu stærkere.
Vi forestiller os, at du har minimum 3-5 års advokaterfaring og brænder for at arbejde med komplekse og forretningskritiske ansættelsesretlige problemstillinger – både nationalt og internationalt. Du vil blive en nøgleperson i teamet og få mulighed for at præge både faglig retning og kultur.
…
Om Schjødt
Schjødt er Nordens største advokatfirma og Skandinaviens ledende og eneste fuldt integrerede erhvervsorienterede full-service advokatfirma med kontorer i København, Oslo, Stockholm, London, Stavanger, Bergen og Ålesund.
Schjødts filosofi bygger på tanken om ét firma og ét team. Vi tror på, at vi sammen via teamarbejde kan opnå de bedste resultater, og vi er dybt inspirerede af de bedste high-performance teams i verden og måden, hvorpå de arbejder. Det gælder både i sagsbehandlingen, i omgangen med vores klienter, i vores forretningsudvikling og socialt mellem os.
Vores kontor i København blev etableret i november 2022 og har nu allerede over 70 medarbejdere. Vi dækker alle erhvervsjuridiske discipliner på et højt niveau, men vi ønsker at styrke vores position yderligere på det danske marked ved at opnå flere markedsandele i 2025. For at opnå vores mål har vi brug for din hjælp, og med vores nuværende strategi er din indsats nødvendig hurtigst muligt.
Vi har et professionelt, men uhøjtideligt og socialt anlagt arbejdsmiljø, hvor det er vigtigt for os, at man glæder sig til at komme på arbejde og har det sjovt, når vi arbejder sammen. Vi tillader os at kræve noget af hinanden, og du kan også tillade dig at stille krav til os.
Din rolle og dine muligheder
Du bliver en del af vores pan-skandinaviske ansættelsesretsteam og vil arbejde tæt sammen med kollegaer i både Danmark, Norge, Sverige og London. Samtidig kommer du til at indgå i behandlingen af komplekse og tværfaglige sager, herunder internationale projekter og større virksomhedstransaktioner (M&A).
Du bliver en del af Schjødts kultur, hvor vi stiller høje krav til hinanden, men samtidig skaber plads til både personlig udvikling og karriereudvikling i et internationalt perspektiv. Du vil i høj grad få et vigtigt medansvar for din egen faglige udvikling, og du vil samtidig være med til at præge udviklingen i det danske ansættelsesretsteam.
Vi tilbyder fleksible rammer, mulighed for stor selvstændighed og direkte klientkontakt fra start.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre mere om, hvordan det er at arbejde i Schjødt, er du meget velkommen til at kontakte:
Vi afholder løbende samtaler, så vi opfordrer dig til at indsende din ansøgning hurtigst muligt.