Specification Manager - Knauf Danmark

Er du passioneret omkring byggeri, og brænder du for at skabe stærke relationer i arkitekt- og rådgiverbranchen? Så har vi en spændende jobmulighed for dig.

Knauf søger en engageret og udadvendt Specification Manager, der vil være med til at styrke vores position i Danmark. Du bliver en del af en international virksomhed med et stærkt fagligt miljø, hvor frihed under ansvar, fleksibilitet og gode karrieremuligheder er i højsædet. Hos Knauf vil du opleve en motiverende kultur, hvor din udvikling og trivsel prioriteres.

"Knauf har givet mig mulighed for at vokse både professionelt og personligt. Jeg er stolt af at arbejde et sted, hvor mine idéer bliver værdsat, og hvor jeg har mulighed for at gøre en reel forskel." 

Citat: Specification Manager, Knauf

Knauf Danmark
Knauf A/S er en del af den familieejede Knauf Gruppe med hovedkontor i Iphofen, Tyskland. På verdensplan har Knauf omkring 42.000 medarbejdere, hvoraf de 180 er ansat i Danmark. Knauf har mere end 300 fabrikker og salgsafdelinger fordelt i 90 lande. Med vores produktsortiment kan vi levere op til 75% af komponenterne til et byggeri.

Knauf i Danmark har produceret byggematerialer og leveret knowhow og services til den danske byggebranche i mere end 50 år. Og sammen med vores kunder og partnere skaber vi hver dag rammerne for bedre og mere bæredygtigt byggeri i Danmark.

Læs mere om Knauf her

Om rollen
I denne nyoprettede stilling som Specification Manager vil du spille en central rolle i at opbygge og styrke relationer med arkitekter og rådgivende ingeniører i Danmark. Med direkte reference til vores Head of Specification Sales vil dine primære ansvarsområder inkludere:

  • Teknisk forskrivning: Sikre, at Knauf-materialer bliver teknisk forskrevet i udbudsmaterialer fra arkitekter og rådgivere, med særligt fokus på facader og indvendige løsninger (Aquapanel).
  • Markedsudvikling: Identificere nye markeds- og kundepotentialer i samarbejde med arkitekter og rådgivere.
  • Rådgivning: Vejlede om Knaufs bæredygtige systemløsninger, dokumentation og digitale værktøjer for at tilbyde de mest værdiskabende løsninger.
  • Netværksopbygning: Udvikle og vedligeholde relationer til nøgleaktører i byggebranchen.
  • Pipeline management: Drive og udvikle din egen pipeline af potentielle projekter.
  • Teknisk formidling: Kommunikere komplekse tekniske løsninger klart og præcist.
  • Salgsfremmende aktiviteter: Planlægge og deltage i kundemøder, præsentationer og events for at fremme vores produkter.

Om dig
Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling, gerne med et stærkt netværk inden for arkitekt- eller rådgiverbranchen. Du har en solid teknisk indsigt fra byggeindustrien, eksempelvis som bygningskonstruktør, bygningstekniker eller håndværker (murer/tømrer), og du har samtidig erfaring med opsøgende salg.

Vi søger en person, der er proaktiv, relationsorienteret og brænder for kvalitetsløsninger. Du er struktureret og arbejder ansvarsbevidst og vedholdende med dine salgsindsatser og din pipeline. Du har et stærkt kommercielt mindset og drives af at skabe resultater gennem langvarige indsatser. Derudover er du vant til at arbejde med IT-systemer.

Det er vigtigt, at du kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk, og hvis du har kendskab til tysk, er det en fordel, men ikke et krav.

Du vil have base fra din bopæl i Aarhus-området og samarbejde tæt med vores øvrige salgsteam i hele Danmark.

Er du klar til det næste skridt i din karriere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jannie Marie Kristensen fra Hammer Andersen.

Er du interesseret i jobbet, skal du søge stillingen her på siden.

Vi ser frem til at høre fra dig!

I 2022 satte vi grundstenene til en ambitiøs og langtsigtet bæredygtighedsstrategi, som sætter retningen for virksomhedens rejse mod en mere bæredygtig fremtid med konkrete målsætninger for, hvorledes vi ønsker at reducere vores klimaaftryk, bidrage til cirkulær økonomi og skabe bæredygtige leverum for fremtidens generationer:

Vi forpligter os til at værne om naturens ressourcer.
Vi vil være førende aktør i omstillingen til cirkulær økonomi.
Vi vil skabe innovative produkter og byggeløsninger, der fremmer bæredygtigt byggeri.



Apply for position

Application due


Work hours


Category


Position type

Workplace
Hele Danmark



Contact
Jannie Marie Kristensen 
Senior Director
29628565
Christina Juul Hansen 
Engagement Manager
28359576
28359576