Erfaren Account Manager søges til internationalt salg - Frameo

Er du en stærk formidler med salgskompetencer, der kan præsentere Frameos produkt for de største brands på verdensplan? Er du selvstændig og initiativrig, og trives du både med masser af rejseaktivitet på messer samt struktureret arbejde på kontoret? Har du evnen og erfaringen til at navigere i lange salgscyklusser og håndtere flere stakeholders?

Om Frameo
Frameo er et tech scale-up fra 2015 med et stærkt proof of concept: I de seneste 5 regnskabsår har vi opnået millionoverskud, og i seneste årsregnskab 2023/2024 femdoblede vi vores overskud og opnåede et resultat før skat på 47 millioner DKK. Frameo er et ungt team med en blanding af kollegaer indenfor marketing, tech, design, support og salg.

Frameo er en software-virksomhed i rivende udvikling og leder altid efter passionerede entusiaster, der vil være en del af vores vækstrejse. Vores vækst har resulteret i fire Børsen Gazelle priser de seneste år, hvor vi i 2021 fik andenpladsen og i 2022 blev nr. 4 på landsplan.

Læs mere om os på her.

Internationalt salg, deltagelse på messer og en stor del af Frameos vækstrejse
Frameo søger en ny Account Manager til at blive en vigtig del af vores salgsteam i Aarhus. Frameo arbejder med mere end 300 brands på globalt plan, herunder danske brands som Denver, der sælger Frameo-rammer til Power og Elgiganten, samt internationale spillere som ONN, et amerikansk brand ejet af Walmart.

Frameo har en klar mission – og vi søger dig, der vil være med til at realisere den!

Som Account Manager hos Frameo bliver din primære opgave at fastholde vores stærke markedsposition og bidrage aktivt til den vækstrejse, vi har været i de seneste år.

Som en del af vores nye og ambitiøse vækststrategi intensiverer vi nu vores indsats for at erobre markedsandele i endnu flere lande. Det indebærer blandt andet en offensiv messestrategi, hvor vi planlægger deltagelse på nye og for os ukendte messer – fx i Indien og Taiwan.

Derfor søger vi en ansvarlig og moden profil, der tør stå på egne ben og kaste sig ud i nye markeder med nysgerrighed og mod. Du skal trives med at repræsentere Frameo professionelt – også alene på den anden side af kloden – og kunne opbygge stærke relationer med både eksisterende og potentielle kunder. Med en selvstændig arbejdsstil, et stærkt ejerskab og en personlig, troværdig tilgang, kommer du til at arbejde med at:

  • Udbrede Frameo-konceptet til brands verden over.
  • Præsentere vores produkt på elektronikmesser globalt.
  • Vedligeholde stærke kunderelationer og sikre opfølgning på kontoret i Aarhus via e-mails, online møder og opkald.
  • Sikre forretningstransparens gennem brug af vores CRM-system

Rejseklar og en erfaren Account Manager med en høj grad af selvstændighed og drive
Som Account Manager hos Frameo er det vigtigt, at du:

  • Er fleksibel og indstillet på omfattende rejseaktivitet i forbindelse med messer verden over. Antallet af rejsedage aftales i samarbejde med dig, men du kan forvente mindst 30-40 rejsedage årligt, fordelt på forskellige internationale messer.
  • En stærk og troværdig formidler, der kan præsentere vores produkt til nogle af verdens største brands.
  • Er flydende på dansk, engelsk og eventuelt et tredjesprog.
  • Er tålmodig og ihærdig i lange salgscyklusser, som involverer flere interessenter, før aftalen er i hus.
  • Arbejder selvstændigt og er initiativrig i dit daglige arbejde.
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor arbejdet på kontoret i Aarhus kræver struktur og vedholdenhed, mens messerne kræver en udadvendt og kommerciel tilgang med energi og gåpåmod.

En spændende stilling med internationalt salg i en scale-up virksomhed i Aarhus C
Bliver du Frameos nye Account Manager kan vi tilbyde dig:

  • Stor selvstændighed og frihed til at forme din egen arbejdsdag og udvikle dig både personligt og fagligt.
  • Et tæt og udfordrende samarbejde med dygtige kollegaer, hvor du har ansvar for både dine kunder og de metoder, du arbejder med.
  • Et uformelt og inkluderende kontormiljø, hvor fællesskab er i højsædet. Vi sætter pris på at skabe gode oplevelser sammen – også uden for arbejdstiden.
  • Gode personalefordele som pensionsordning, sundhedsforsikring, betalt telefoni, internet, mobiltelefon og arbejdscomputer.
  • En attraktiv stay-on bonus
  • Unikke oplevelser som Account Manager hos Frameo, hvor du får mulighed for at rejse til spændende storbyer og opbygge stærke bånd med kollegaer under messerne

Er du interesseret i stillingen?
Rekrutteringsprocessen varetages af Hammer Andersen, og vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, så snart den rette kandidat er fundet.

Ansøg ved at uploade dit CV via “Ansøg”-knappen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om Virksomheden

Frameo gentænker den klassiske digitale billedramme med en intelligent og højt vurderet smartphone-app (iOS & Android). 

Frameo arbejder målrettet på at udbrede deres løsning til hele verden og skabe nye måder for mennesker at forbinde sig med hinanden på. Hver dag tilslutter tusindvis af nye brugere sig Frameo.

Siden starten har målet været at give folk mulighed for at dele både særlige minder og hverdagens øjeblikke med deres nærmeste.

Frameo skaber et fællesskab, hvor hele familien kan dele billeder med hinanden og samles omkring rammen for at nyde minderne sammen – en fantastisk måde at bevare kontakten med sine kære på, selv når man bor langt fra hinanden.



Apply for position

Application due


Work hours


Category


Position type

Workplace




Contact
Jannie Marie Kristensen 
Senior Director
+45 29 62 85 65