Sekretariat
Projektleder til Amnestys anti-diskriminationsarbejde

Diskrimination og anti-racisme er en af Amnestys hovedprioriteter i de kommende år. Vi søger derfor en erfaren projektudvikler og projektleder til vores arbejde mod diskrimination. I Amnesty har vi valgt at zoome ind på den stigende hadtale, der særligt rammer minoriteter. Du skal være med til at udvikle vores strategi på anti-diskriminationsområdet sammen med vores dygtige policy-medarbejdere, du skal kunne tænke strategisk i forhold til at skabe reel forandring samt være en god indholdsudvikler og facilitator. 


Dine primære indsatsområder vil være: At tænke strategisk på forandringsmål, udvikle et stort projekt med mange aktører om hadtale samt kunne udvikle handlemuligheder, der vil engagere mennesker i hele landet. Det er nødvendigt, at du er fortrolig med disciplinerne strategi, planlægning og facilitering. Hvis du også ved, hvordan du bygger netværk, arbejder i et mangfoldigt miljø med mange aktører og kan facilitere alliancer, vil vi gerne tale videre med dig om stillingen. I stillingen skal du nemlig udvikle og implementere tværgående projekter og kampagner omkring primært anti-diskrimination. Formålet med arbejdet er at engagere folk og sammen skabe politisk forandring på diskriminationsområdet.

 Jobbet kræver, at du har:

  • Indsigt og engagement i anti-diskrimination
  • Erfaring med at udvikle kampagner og projekter designet til at skabe forandring fra f.eks. en politisk organisation, en social bevægelse eller et parti
  • Strategisk og politisk forståelse. Ingen indsatser skal udrulles, medmindre de understøtter de strategiske mål.
  • Erfaring med udvikling af og deltagelse i alliancer
  • Et skarpt blik for definering af handlemuligheder
  • Erfaring med at samarbejde med rettighedshavere og styrke deres stemmer
  • En stærk evne til at forvandle komplekse problemstillinger til letforståeligt og vedkommende indhold
  • Det er ikke en forudsætning - men det vil være en fordel - hvis du har undervisnings- eller faciliteringserfaring

Vi tilbyder dig:

  • En fire dages arbejdsuge, så der skabes en sund balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv
  • Løn og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i vores husaftale
  • En dertilhørende obligatorisk firmapensionsordning
  • Et bredt internationalt netværk  af stærkt engagerede kolleger
  • Et dynamisk arbejdsmiljø præget af en moderne ledelseskultur og samarbejde på tværs
  • Aften og weekend arbejde vil forekomme.

Amnesty arbejder for at skabe størst mulig rummelighed og plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle - uanset etnisk baggrund, religion, handicap, køn, seksuel orientering og alder - til at søge stillingen.

Ansøgning Ansøgningsfrist: 24. maj 2024 midnat dansk tid.

Tiltrædelse: 1. august 2024 eller snarest muligt. Første samtale forventes afholdt i uge 23 og anden samtale i uge 24. For mere information kan du kontakte Liv Maria Baastrup Detlif, chef for kampagne og aktivisme, på lmdetlif@amnesty.dk eller telefon: +45 61605713 eller HR medarbejder, Hardeep Kaur Mann på hkmann@amnesty.dk




Amnesty arbejder for at skabe størst mulig rummelighed og plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle - uanset etnisk baggrund, religion, handicap, køn, seksuel orientering og alder til at søge stillingen.

ANSØGNINGSFRIST

24-05-2024

ARBEJDSTID


Kontakt os

Liv Maria Baastrup Detlif 
Aktivisme- og kampagnechef
  
33 45 65 65
 
  
33 45 65 65
 
  
33 45 65 65
 
  
33 45 65 65