Solution Architect med fokus på IT-sikkerhed og projektledelse

Har du en solid baggrund inden for IT-sikkerhed? Er du klar til at påtage dig ansvaret for at lede projekter og sikre en vellykket gennemførelse af strategiske sikkerhedsopgaver? Vil du være med til at styrke vores position på det offentlige marked gennem innovation og fremragende sikkerhedsløsninger?

Bliv en del af EG Silkeborg Data, hvor din ekspertise og passion for IT-sikkerhed vil spille en afgørende rolle i at skabe en tryggere digital fremtid.

Vi er eksperter i løn- og vagtplanlægning med stor digital indsigt og stærke kompetencer. Derfor leverer vi stabile løsninger understøttet af høj faglighed og viden, så vi altid kan sikre korrekt løn, optimale vagtplaner og fleksible systemer. I EG Silkeborg Data leverer vi løn og vagtplanssystemer til offentlige kunder, hvilket stiller høje krav til vores løsninger og sikkerhed. Vi er med helt i front, og det kræver, at vi er forberedte på, at teknologien og trusselsbilledet udvikler sig. Derfor kommer du til at spille en afgørende rolle som vores nye Solution Architect.

Vær med til at implementere vores sikkerhedsstrategi

Du vil som Solution Architect blive en del af vores Enterprise Architect team (EA) på 3 kolleger, som har ansvaret for at sætte rammerne for vores mange løsninger. Dine opgaver vil variere fra dag til dag, men overordnet vil du være involveret i to spor – dels at øge vores fokus på Security-delen, og dels vil du med din tekniske viden være med til at løse andre opgaver, herunder fx projektledelse af tekniske implementeringer hos kunder.

Dine opgaver inden for Security vil fylde 70% af din tid, og du vil blive ansvarlig for at:

  • Støtte op omkring og bidrage til EA-gruppens generelle arbejde
  • Skabe en optimal forbindelse med den centrale Security-afdeling i EG og tilpasse vores krav i Silkeborg Data i overensstemmelse hermed.
  • Koordinering af sikkerhedskravene inden for vores Business Unit, som er defineret i EG ITs cybersikkerhedsprogram.
  • Understøtte Risk Management ved Security-området og sikre eskalering af risici
  • Koordinere kontraktlige sikkerhedskrav for udvalgte projekter
  • Være bindeleddet ud til vores udviklingsteams og bistå deres arbejde op mod vores sikkerhedsstandarder
  • Være tovholder ved den årlige audit, og generelt arbejde med IT-revision og dermed være med til at revidere og justere de procedurer vi har i forhold til fx adgange, onboarding, SOP mv.

Du vil bruge resten af din tid på opgaver relateret til projektledelse, og det vil bestå af:

  • Teknisk projektleder på de mange projekter der på tværs af Silkeborg Data:

    • Koordinering internt i forhold til de tekniske opgaver kunde-onboarding kræver
    • Koordinering med vores kunder – og evt. deltagelse i diverse statusmøder
    • Koordinering med nogle af vores leverandører
  • Kontinuerligt fokus på kvalitet i IT-kontrakter – herunder fx kontrakter mod leverandører, og  tekniske krav i kundekontrakter
  • I samarbejde med vores Team Lead i infrastruktur lave pipeline for vores projekter og opgaver
  • Overordnet være ansvarlig for forskellige opgaver og rapporteringskrav inden for infrastruktur.

Erfaring med sikkerhed og projektledelse

Vi forventer at du:

  • Har arbejdet med sikkerhed i nogle år, og kan navigere i GDPR, compliance og standarder
  • Via din tidligere erfaring med sikkerhedsområdet har været med til at tilrettelægge tiltag
  • Har en veludbygget praktisk og teoretisk værktøjskasse som Teknisk Solution Architect, og er desuden stærkt motiveret til at lære endnu mere om området og de kompetencer, som rollen kræver.
  • Har erfaring med teknisk projektledelse, og kender til de udfordringer, der kan tilstøde sådanne projekter, samt hvordan de kan mitigeres og håndteres
  • Har erfaring med de klassiske projektledelsesdiscipliner som budget, leveranceplan og ressource- og risikostyring
  • Er rummelig og empatisk, samt stærk til at omgås andre og opbygge relationer
  • Har gode engelskkundskaber

Hvad kan du forvente dig af os?

  • En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed i rivende udvikling
  • Superdygtige og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv videndeling
  • Et uformelt miljø, hvor du får rig mulighed for at bidrage og afprøve dine færdigheder, og hvor udviklingsmulighederne er gode både fagligt og personligt.
  • Hos os får du medindflydelse, sparring med dygtige kolleger, god stemning og en stor fællesskabsfølelse.
  • Du bliver tilknyttet kontor i Aarhus, og vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejde.
  • Attraktiv løn  efter kvalifikationer
  • Attraktiv frokost-, frugt- og kaffeordning

Kontakt os

Er du interesseret i at høre mere inden du søger, er du velkommen til at kontakte Director Henrik Krogh Bach på telefon +45 26601021. Send gerne din ansøgning i dag, vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere. Som en integreret del af vores kultur tager vi ansvar for vores bidrag til kunderne, hinanden og det samfund, vi lever i.

Læs mere: Om EG og se også vores flotte video, som viser hvordan vores software gør en forskel We are EG - YouTube 

Arbejdssted:
Aarhus

Application deadline:


Spørsmål om stillingen
Henrik Krogh Bach 
Director
+4526601021
 
 
 

Søk på stillingen

Følg oss

  LinkedIn

Del/Skriv ut