Konsulent der både holder af IT og mennesker

Vil du bidrage til vores vision om at placere det socialfaglige arbejde i centrum?

Så vil du helt sikkert føle dig hjemme som konsulent i vores faglige og nørdede konsulentteam i EG Digital Welfare.

Uanset om du kender det specialiserede socialområde som pædagog, socialrådgiver, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, psykoterapeut eller noget helt tredje, vil vi gerne have dig som kollega. Det, der betyder mest for os, er, at du brænder lige så meget for mennesker som for at hjælpe dem med at finde og anvende de rigtige teknologiske løsninger i hverdagen

Skab værdi gennem IT for borgere med særlige behov

I teamet er vi allerede 9 konsulenter med snørklede hjerner. Vores roller er forskellige, men vi brænder for at levere de bedste software løsninger til vores kunder. Vi er vilde med de relationer, vi opbygger med både kunder og kollegaer, så vi smiler og griner en masse. Lige nu er vi i fuld sving med udrulning af et af vores nyeste skud på stammen; EG Sensum One, som er et højt specialiseret dokumentationssystem til socialområdet.

Din hverdag vil være dynamisk og fyldt med forskellige opgaver lige fra onboarding af nye kunder og re-implementering hos eksisterende kunder, til undervisning og udarbejdelse af uddannelsesmateriale. Du vil også få ansvar for administrative opgaver for vores kunder samt at optimere arbejdsprocesser, dokumentation og kommunikation både internt og eksternt.

Vi ved godt, du ikke kan det hele, men vi hjælper dig i gang, så du hurtigst muligt kan begynde at arbejde selvstændigt.

Ansvarsfuld, struktureret og engageret teamplayer

Vi søger en kollega, som har lyst til at sikre vores kunder den bedste oplevelse, og har mod på at arbejde selvstændigt i et miljø, hvor vi vægter tilliden til den enkelte medarbejder højt. Har du viden eller erfaring indenfor socialområdet er det en fordel. Derudover er den ideelle kandidat en som har flere af nedenstående kvalifikationer:

  • Skarp til at kommunikere effektivt skriftligt og mundtligt - både på dansk og engelsk
  • Flair for IT eller erfaring fra lignende job
  • Erfaring med rådgivning og onboarding af nye kunder
  • I stand til at afvikle webinar, undervisning eller opstartshjælp
  • Administrative evner, så du kan håndtere leveranceopgaver hos og for kunder
  • Kørekort og bil, så du kan komme rundt til kunder

Som person er du ansvarsbevidst, struktureret, engageret og du kan planlægge din tid effektivt. Du er åben for at give og modtage feedback med henblik på at udvikle dig fagligt og personligt. Du bidrager positivt til vores fællesskab og videndeling og som kollega træder du til og giver en hånd med, når der er behov for det.

Vi vil være den bedste arbejdsplads!

Derfor kan du forvente:

  • Superdygtige og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde, aktiv videndeling og feedback
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Målrettede uddannelsesforløb i vores EG Academy og adgang til LinkedIn Learning
  • Fleksibilitet i jobbet til at imødekommende både dit privatliv og dit professionelle liv
  • Vi støtter op om en god balance mellem fritid og arbejde ved at give dig muligheden for også at kunne arbejde remote. Derfor tilbyder vi det relevante udstyr til din hjemmearbejdsplads
  • Stort fokus på medarbejdertrivsel. Tre gange årligt afholder vi trivselsundersøgelser for at sikre en fortsat høj medarbejdertilfredshed og engagement hos vores medarbejdere
  • Mulighed for 1 arbejdsdag til frivilligt arbejde på vores regning – hvert år
  • En kultur hvor vi respekterer hinanden og hylder mangfoldigheden
  • Tiltrædelse snarest muligt

Vi glæder os til at høre fra dig

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Team Manager Louisa Rasmussen på telefon +45 2851 9955 i hverdage mellem kl 13-14, eller mail på lohra@eg.dk. Vi vurderer ansøgningerne løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere. Som en integreret del af vores kultur tager vi ansvar for vores bidrag til kunderne, hinanden og det samfund, vi lever i.

Læs mere: Om EG og se også vores flotte video, som viser hvordan vores software gør en forskel We are EG - YouTube. Du kan også se vores nyeste video her, hvor fire af vores engagerede kolleger giver dig et indblik i deres arbejde hos EG.

Arbejdssted:
Odense, Aarhus

Application deadline:


Spørsmål om stillingen
Louisa Haugaard Rasmussen 
Team Manager
+45 2851 9955
 
 
 

Søk på stillingen

Følg oss

  LinkedIn

Del/Skriv ut