Softwareudvikler

Sundhedssektoren udvikler sig hurtigt – vil du være med til at forme den digitale transformation og gøre en forskel sammen med os?

Form fremtidens software sammen med os
Hos EG Healthcare leverer vi løsninger, der dækker hele primærsektorens værdikæde, og vi har en ledende position på det nordiske marked. Selvom vi har rødder i Norden, samarbejder vi tæt med kolleger i Mangalore, Indien – hvilket giver dig mulighed for at blive en del af et dynamisk, globalt arbejdsmiljø. 

Vi forventer følgende af dig:
Vi søger en dygtig Softwareudvikler til vores team i Aarhus. Sammen med dine kollegaer i teamet vil du få ansvar for både udvikling og vedligeholdelse af EG Clinea. Arbejdet er struktureret omkring Scrum og understøttes af værktøjer fra Atlassian-suiten. 

For at få succes i rollen forventer vi, at du har følgende kompetencer:

  • Min. 2-3 års erhvervserfaring med #C/.Net, integrationer og CI/CD pipelines.
  • En analytisk tankegang og vilje til at udfordre eksisterende løsninger.
  • Evnen til at implementere og kommunikere tekniske ændringer til teamet.
  • Stærk logisk tænkning til at definere nye løsninger og drive forbedringer.

Det vil desuden være en fordel, hvis du har:

  • Lyst til at arbejde i et globalt setup.
  • Kendskab til sundhedssektoren, så du forstår konteksten for vores løsninger.
  • En naturlig nysgerrighed for at arbejde med AI-værktøjer og nye teknologier.

Trivsel, samarbejde og udvikling hos os
Hos os får du mulighed for at samarbejde med dygtige kolleger på alle niveauer, både lokalt og globalt, i et dynamisk miljø, hvor teamwork og fælles succes driver alt, vi gør

Derudover kan du forvente:

  • Gode kolleger med humor.
  • En uformel og dynamisk arbejdskultur.
  • Muligheder for faglig udvikling og vækst.
  • Et job med stor grad af selvstændighed.
  • En fleksibel arbejdsplads med gode personalegoder, herunder sundhedsforsikring, pension, kantine og medarbejderaktiviteter.
  • Mulighed for hjemmearbejde.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du vil høre mere, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Manager, Jan Winther, på e-mail: janwi@eg.dk.Vi vurderer ansøgninger løbende, så send dit CV i dag! Alle henvendelser behandles fortroligt.

Hos EG udvikler vi software til vores kunder, så de kan fokusere på deres fag. Vores software er designet sammen med fagspecialister, bygget på EG's brancheekspertise, stabilitet, sikkerhed og innovation. Vi arbejder målrettet for at gøre vores kunder markedsledende ved at tage store udfordringer op som ressourceforbrug, effektivitet og bæredygtighed. 

Bliv en del af EG, og vær med til at udvikle software, der arbejder for mennesker, ikke omvendt. 

Besøg vores karriereside og mød nogle af dine kommende kollegaer, lær mere om vores kultur, og se videoen "Hvordan vi gør en forskel"

Læs mere om EG her

 

Arbejdssted:
Aarhus

Application deadline:


Spørsmål om stillingen
Jan Winther 
Manager
+4526326042
 
 
 

Søk på stillingen

Følg oss

  LinkedIn

Del/Skriv ut