Teknologi-entusiastisk QC medarbejder

Trives du med at arbejde i projektrelaterede opgaver, og motiveres du af at udvikle og implementere komplekse IT-systemer? Så er denne stilling måske noget for dig. Vi søger lige nu en engageret og kvalificeret LIMS Udvikler i AJ Vaccines til at varetage og implementere vores nye Laboratory Information Management System (LIMS) samt sikre overholdelse af regulatoriske krav. Som LIMS Udvikler vil du komme til at spille en afgørende rolle i vores globale mission om at redde liv verden over.

Hvad kræver det? En stor interesse for IT-systemer samt kendskab til LIMS og GxP (Good x Practice) principper. Medvidere har du et proaktivt mindset, er vant til at drive beslutningsprocesser på egen hånd, og evner at navigere komplekse problemstillinger i et dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø. Hvis du har en dyb forståelse for forretningskompleksiteter, nyder at arbejde detaljeorienteret og selvstændigt, samt brænder for at gøre en meningsfuld forskel, opfordrer vi dig til at ansøge og blive en del af vores dedikerede team hos AJ Vaccines.

Teamansvar og ambitioner

Du vil blive et nøglemedlem i vores LIMS Implementeringsprojektgruppe og referere direkte til manageren i QC-CLE (Renrum). Vi er ved at implementere LabVantage, og du vil arbejde tæt sammen med LIMS-teamet med henblik på at designe, udvikle og implementere dette nye LIMS-system. Projektledelsesteamet indbefatter også en LIMS Arkitekt, der vil tilbyde dig vejledning og support gennem hele projektet.

Vores ambition er at etablere et robust og skalerbart LIMS-system, der kan optimere vores laboratorieprocesser, forbedre datakvaliteten og styrke regulatorisk overholdelse. Vi er motiveret af at levere en IT-løsning, der vil understøtte AJ Vaccines fortsatte vækst og succes, og din indsats heri vil blive afgørende for at kunne løfte dette ansvar.

Dine arbejdsopgaver

Du vil være ansvarlig for at implementere og understøtte designet af vores LIMS-system ved at oprette og vedligeholde den Masterdata, der udgør rygraden af vores LIMS, og som er i overensstemmelse med vores strategiske målsætning og regulatoriske krav. 

Sammen med projektteamet vil du være ansvarlig for at:

• Understøtte, designe og implementere LIMS-moduler

• Oprette og vedligeholde LIMS Masterdata såsom testmetoder, prøvetyper, instrumenter, brugere og udstyr.

• Oprette og vedligeholde QC-metoder i LIMS

• Udføre kvalitetskontrol

• Deltage i User Acceptance Testing (UAT) for at sikre en nøjagtig og korrekt Masterdata, der opfylder brugerkrav og -behov.

• Dokumentere LIMS-procedurer

•Træne slutbrugere

Hvem er du?
Vi forestiller os, at vores kommende LIMS Udvikler er yderst motiveret, proaktiv og har kendskab til LIMS-systemer. Du bør ligeledes have en solid forståelse af dataintegritet og kvalitetskontrolprocedurer, og være i stand til at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre i teamet.

Kvalifikationer:

• Tidligere praktisk erfaring med LIMS, helst som Masterdata/Statisk dataudvikler

• Kendskab til front-end LIMS

• Flydende i både skriftlig og mundtlig engelsk og dansk

Ønskværdige erfaringer:

• LabVantage-erfaring

• Kendskab til udstyr og kvalificering af analytiske metoder

• Kendskab til andre laboratorie-softwareapplikationer

Personlige egenskaber:

• Nysgerrig og detaljeorienteret

• Proaktiv og selvkørende

• Evne til at navigere komplekse problemstillinger

• Dygtig formidler, der kan afklare komplicerede spørgsmål og kommunikere tekniske begreber til ikke-tekniske interessenter

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed karakteriseret af høj faglighed og et samarbejdende arbejdsmiljø. Du vil arbejde med et hold af talentfulde og motiverede fagfolk og få mulighed for sparring herigennem. Stillingen muliggør således en professionel og personlig udvikling, som ligeledes får en positiv indvirkning på virksomhedens målsætninger og patienters velbefindende.

Interesseret?

Hvis ovenstående har vækket din interesse, opfordrer vi dig til at sende din ansøgning snarest muligt, da vi løbende inviterer kandidater til screening og interviews. AJ Vaccines går ind for en fair og inkluderende rekrutteringsproces, hvorfor vi helst ser, at du ikke vedlægger et billede.

Hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere oplysninger, bedes du kontakte Teamleder Anne Vestergaard på +45 23861677 eller ANVG@ajvaccines.com.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Bliv en del af AJ Vaccines
Fra vores hovedkvarter i hjertet af København udvikler og producerer vi vacciner, diagnostiske værktøjer og terapeutiske løsninger med globalt formål. Det gør os særligt stolte, når vi ser, hvordan vores indsats bidrager til sygdomsbekæmpelse i over 50 lande gennem tæt samarbejde med WHO og UNICEF. Vores mangfoldige arbejdsstyrke består af mere end 600 dedikerede kolleger og omfavner 37 forskellige nationaliteter.
 
Når du træder ind i AJ Vaccines, bliver du en aktiv del af en fælles mission, der stræber efter en sundere, global verden. Uanset om du er en erfaren professionel eller et spirende talent, vil du her finde en platform, hvor du kan udleve dine ambitioner, præge fremtiden og skabe resultater. Så kom og bliv en del af vores rejse – dit bidrag vil gøre en forskel!

 

 


Application due


Start date


Work hours


Position category


Position type

Workplace


Contact
 
 
 
 
Follow us