Akademiker/Ingeniør til HVAC i Engineering & Maintenance hos AJ Vaccines

Vi redder menneskeliv på verdensplan; Vil du være med?
Hvis du brænder for at gøre en forskel og arbejde med HVAC (Heating, Ventilation and Air Conditioning) i en farmaceutisk virksomhed, er denne stilling måske noget for dig. Vi søger lige nu en engageret og kvalificeret akademiker/ingeniør, der er motiveret til at omsætte sin viden og kompetencer på HVAC i praksis, og på den måde spille en afgørende rolle i vores globale mission om at redde liv verden over.

Teamets ansvar og ambitioner
Utility & HVAC er en del af Engineering & Maintenance, som i alt består af 55 kollegaer fordelt på fem teams. Kerneopgaven for Utility & HVAC er at sikre stabil, pålidelig og økonomisk drift af forsyninger og ventilationsanlæg i hele AJ Vaccines. Dette opnår vi via planlagt vedligehold, systematisk problemløsning, løbende optimeringer og sikring af compliance med både GMP-krav og krav til containment af poliovirus (GAP IV).

Du vil indgå i et dynamisk team med teknikere, maskinmestre og ingeniører. Samarbejde og humoristisk sans vægtes højt i en travl og omskiftelig hverdag, hvor opgaverne er mange og alsidige. Teamet arbejder desuden tæt sammen med interessenter på tværs af virksomheden på alle niveauer, hvor bl.a. QA, EHS og produktionen er tætte samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver
I stillingen vil du, i samarbejde med resten af teamet, skulle arbejde med: 

  • Opretholdelse af den daglige drift og vedligehold i tæt dialog med teknikere
  • Udarbejdelse af afvigelser, ændringssager og instruktioner
  • Vedligeholdelse af anlægsdokumentation for at sikre compliance
  • Struktureret problemløsning og optimeringer
  • Mindre projekter
  • Opretholde tæt dialog med produktionerne om deres behov og udfordringer

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund som maskiningeniør eller tilsvarende og ser gerne, at du har tidligere erfaring fra farmaceutisk industri. Som akademiker/ingeniør kommer du til at arbejde med ventilation, LAF, UDF, varme & køl, hvorfor det forventes, at du har erfaring med et eller flere af disse områder. I et dynamisk arbejdsmiljø som vores, forventes det, at du:

  • Er struktureret og god til at bevare overblikket
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for at overholde deadlines
  • Er serviceorienteret og prioriterer det gode samarbejde højt

Vedligehold og dokumentation håndteres i SAP, hvorfor kendskab til dette system ligeledes betragtes som en fordel.

Vi lægger tilmed vægt på gode kommunikations- og formidlingsevner, da du kommer til at få en stor berøringsflade både i og udenfor virksomheden. Derfor er det væsentligt, at du kan formulere dig klart og præcist på dansk og engelsk både i skrift og i tale. 

Vi tilbyder
Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en international virksomhed præget af høj faglighed og stort engagement. I stillingen vil du få en bred berøringsflade og dermed et stort indblik i en virksomhed i rivende udvikling. Du vil indgå i et stærkt netværk af kompetente kollegaer, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen, og hvor din udvikling er sat i højsædet.

Vi er centralt beliggende i København - tæt på Islands Brygge metro - og med fri parkering på området.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Sr. Manager Mikael Vidar Jacobsen på tlf. 40991625 eller via mail på VIJ@ajvaccines.com.

Er du interesseret?
Kan du genkende dig selv i rollen som akademiker/ingeniør hos AJ Vaccines, så søg snarest muligt. Vi glæder os til at læse din motiveret ansøgning og målrettet CV.

Bliv en del af AJ Vaccines
Fra vores hovedkvarter i hjertet af København udvikler og producerer vi vacciner, diagnostiske værktøjer og terapeutiske løsninger med globalt formål. Det gør os særligt stolte, når vi ser, hvordan vores indsats bidrager til sygdomsbekæmpelse i over 50 lande gennem tæt samarbejde med WHO og UNICEF. Vores mangfoldige arbejdsstyrke består af mere end 600 dedikerede kolleger og omfavner 37 forskellige nationaliteter.
 
Når du træder ind i AJ Vaccines, bliver du en aktiv del af en fælles mission, der stræber efter en sundere, global verden. Uanset om du er en erfaren professionel eller et spirende talent, vil du her finde en platform, hvor du kan udleve dine ambitioner, præge fremtiden og skabe resultater. Så kom og bliv en del af vores rejse – dit bidrag vil gøre en forskel!

 

 


Application due


Start date
01-10-2024

Work hours


Position category


Position type
Akademiker
Ingeniør

Workplace
København S

Contact
Mikael Vidar Jacobsen 
 
 
 
Follow us