GxP Koordinator søges til AJ Vaccines

Vi redder menneskeliv på verdensplan; Vil du være med?
Vi søger en GxP-koordinator til at blive en del af vores Supply Chain i AJ Vaccines. Vi har et højt ambitionsniveau, og vi arbejder hver dag for at redde menneskeliv.


Som GxP-koordinator i Supply Chain bidrager du med at supportere processerne og sikre, at vores Warehouse og logistik-flow er i Compliance, overholder kravene i henhold til interne procedurer samt krav fra myndighederne. Du koordinerer og driver opgaverne og løser dem i samarbejde med din manager, nære kolleger og QA. Du får mulighed for at videreudvikle vores processer og koordinere projekter på tværs af virksomheden. Da vi er ved at implementere SAP4HANA, vil du supportere som forfatter af de nye procedurer og sikre dokumenternes udstedelse.

Teamets ansvar og ambitioner
Supply Chain er ansvarlig for Warehousing, indkøb og planlægning af vores produktion. Som GxP-koordinator i Supply Chain, supporterer du ydermere vores Shipping og Sales-afdelinger.  Vores ansvar er at sikre, at AJ Vaccines lever op til vores mål for vækst.


Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver omfatter:

  • Vedligeholdelse og opdatering af træningsdokumentation samt opdaterering af områdets GxP Compliance-niveau i hht. gældende guidelines.
  • Udarbejdelse af Change Controls, afvigelser, CAPA'er samt dokumentopdatering.
  • Initiere og koordinere kvalificering af temperaturstyret udstyr og rum samt sikre compliance gennem udstyrets levetid.
  • Forberede og deltage i audit/inspektioner samt koordinere og følge op på GxP-opgaver efter audit/inspektioner.
  • Oprette og skrive nye procedure i hht. implementeringen af SAP4HANA i tæt samarbejde med øvrige kolleger i afdelingerne.
  • Deltage i tværgående GxP-samarbejdsmøder og herigennem forankre nye GxP-tiltag fra QA.
  • Deltage/koordinere opgaver og projekter med relevans for Supply Chain.


Derudover er kvalitetssikring en del af arbejdet, herunder: 

  • Afrapportering af GxP-status i afdelingen til manager i Supply Chain.
  • Ajourføre faglige viden indenfor ansvarsområdet samt udbygge den i takt med ændring af arbejdets indhold.
  • Sikre implementering af løsninger i forbindelse med globale påtaler og nye krav. 


Øvrige ansvarsområder: 

  • Deltage i afdelings øvrige projekter i samarbejde med dine kollager og QA.  


Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som farmakonom, laborant eller lign. Du har erfaring med GxP og evt. GDP. Du er en erfaren bruger af Microsoft Office og du behersker både engelsk og dansk i skrift og tale. Kendskab til eller erfaring med SAP er en fordel.

Du er desuden servicemindet og en teamplayer, der er imødekommende og fleksibel, engageret i dit arbejde og initiativrig samt værdsætter nye relationer. Du er struktureret og kan arbejde selvstændigt men sætter samtidig pris på at sparre med dine kollegaer.

Vi tilbyder
En udfordrende stilling hvor vores fælles mål er at etablere en robust forsyningskæde, lige fra behovet opstår, til vaccinerne er leveret til kunden. Du har et hold af kollegaer bag dig, hvor vi samarbejder på adskillige fronter. Derudover skal du have lyst til at være en del af et team, hvor humøret er højt, og hvor vi sætter fokus på at hjælpe hinanden.

I AJ Vaccines sætter vi fleksibilitet og work-life-balance i højsædet, hvor der er mulighed for hjemmearbejde. Vi er alle ambitiøse, men vi har samtidig fokus på, at vi socialt har det godt med hinanden og prioriterer sparring og samarbejde i hverdagen.

Vi er centralt beliggende i København - tæt på metrostationen DR Byen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at
kontakte Senior Supply Chain Manager, Mélanie Hansen, på mail på MEIA@ajvaccines.com eller tlf: +4541516054.


Er du interesseret?
Kan du genkende dig selv i rollen som GxP-koordinator hos AJ Vaccines, så send os en ansøgning snarest, da vi løbende indkalder kandidater til samtale. 
I AJ Vaccines går vi ind for en inkluderende rekrutteringsproces, der er fair for alle ansøgere. Vi ser derfor helst, at du ikke vedlægger foto.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv en del af AJ Vaccines
Fra vores hovedkvarter i hjertet af København udvikler og producerer vi vacciner, diagnostiske værktøjer og terapeutiske løsninger med globalt formål. Det gør os særligt stolte, når vi ser, hvordan vores indsats bidrager til sygdomsbekæmpelse i over 50 lande gennem tæt samarbejde med WHO og UNICEF. Vores mangfoldige arbejdsstyrke består af mere end 600 dedikerede kolleger og omfavner 37 forskellige nationaliteter.
 
Når du træder ind i AJ Vaccines, bliver du en aktiv del af en fælles mission, der stræber efter en sundere, global verden. Uanset om du er en erfaren professionel eller et spirende talent, vil du her finde en platform, hvor du kan udleve dine ambitioner, præge fremtiden og skabe resultater. Så kom og bliv en del af vores rejse – dit bidrag vil gøre en forskel!

 

 


Application due


Start date


Work hours


Position category


Position type

Workplace


Contact
Mélanie Hansen 
 
 
 
Follow us