Tekniker/Reparatør til AJ Vaccines

Er du en automatiktekniker, industrielektriker eller lignende med teknisk indsigt samt interesse for drift- og vedligehold af farmaceutiske utility- og procesanlæg? Vil du gerne bidrage med teknisk stabilitet i produktionen af vacciner, der redder liv? Så er du måske vores nye kollega. 

Teamets ansvar og ambitioner  
E&M består af en bred vifte af teknisk personale, der arbejder tæt sammen om at løse opgaverne i et dynamisk, åbent og engagereret arbejdsmiljø. Vores primære arbejdsopgaver er vedligehold, driftssupport og optimering af bl.a. autoklaver, industrielle vaskemaskiner og andre procesanlæg med direkte og indirekte produktkontakt.  

Som vores nye medarbejder vil du sammen med de øvrige teknikere og eksterne leverandører være ansvarlige for en sikker, pålidelig og økonomisk drift på AJ Vaccines procesanlæg. Dette gøres via korrekt servicering, målrettet fejlfinding og med fokus på optimering. 

Du bliver en del af et dynamisk team med 5 kollegaer, hvor samarbejde og humoristisk sans er i højsædet. Du vil opleve en travl hverdag i et udfordrende og spændende miljø, hvor vi prioriterer faglig og personlig læring, og hvor du har særdeles gode udviklingsmuligheder.  

Dine arbejdsopgaver  
Dine opgaver vil hovedsageligt være indenfor: 

  • Drift og vedligehold af diverse produktionsudstyr såsom vaskemaskiner autoklaver og fermentorer.  

  • Service, fejlfinding og optimering af farmaceutiske procesanlæg.  

Hvem er du?   
Vi forestiller os, at du er uddannet automatiktekniker, industrielektriker, eller har en anden relevant baggrund. 

Derudover forventer vi, at du har:  

  • Erfaring med fejlfinding samt drift- og vedligeholdelse af ovennævnte anlæg.  

  • Erfaring med GMP og at du er fortrolig med IT (Office-pakken og SAP)  

  • Indgående kendskab til styringsteknik og mekanik.  

  • Forståelse for tekniske problemstillinger.  

Dine arbejdsopgaver bliver særdeles varierende, og du får en meget bred berøringsflade. Så det er vigtigt, at du som person er udadvendt og god til at kommunikere. Du er opsøgende, kvalitetsbevidst og ikke bange for at tage fat. Det vil yderligere være et plus, hvis du tidligere har arbejdet med SAP.  

Vi tilbyder  
En afvekslende hverdag med mange udfordringer og mulighed for selv at præge og udvikle din egen hverdag. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med 5 engagerede kollegaer, der varetager den daglige drift af komplicerede produktions- og forsyningsanlæg fordelt på mere end 36 bygninger. 

Vi er placeret centralt i København tæt på både metro og busser, og vi har fri parkering på området samt kantineordning.  
  
Vil du vide mere?  
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Manager, Mfg. Eng. API, Hassan Awad på tlf. 4130 4708 eller via mail på HAWA@ajvaccines.com. 

Er du interesseret?   
Kan du genkende dig selv i rollen som tekniker/reparatør hos AJ Vaccines, så søg snarest muligt da vi løbende indkalder til samtaler. Hos AJ Vaccines tror vi på at et job er mere end bare et job, og vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrister, men med tanken om at vi søger indtil det bedste match er fundet.   

Bliv en del af AJ Vaccines
Fra vores hovedkvarter i hjertet af København udvikler og producerer vi vacciner, diagnostiske værktøjer og terapeutiske løsninger med globalt formål. Det gør os særligt stolte, når vi ser, hvordan vores indsats bidrager til sygdomsbekæmpelse i over 50 lande gennem tæt samarbejde med WHO og UNICEF. Vores mangfoldige arbejdsstyrke består af mere end 600 dedikerede kolleger og omfavner 37 forskellige nationaliteter.
 
Når du træder ind i AJ Vaccines, bliver du en aktiv del af en fælles mission, der stræber efter en sundere, global verden. Uanset om du er en erfaren professionel eller et spirende talent, vil du her finde en platform, hvor du kan udleve dine ambitioner, præge fremtiden og skabe resultater. Så kom og bliv en del af vores rejse – dit bidrag vil gøre en forskel!

 

 


Application due


Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type

Workplace
Artillerivej 5, 2300 København S

Contact
Hassan Awad 
Akademiker
 
 
 
Follow us