Vi redder menneskeliv på verdensplan; Vil du være med?
Brænder du for at gøre en forskel, og har du lyst til at arbejde med træning og compliance i en farmaceutisk virksomhed? Vi søger en engageret og kvalificeret akademiker eller ingeniør med stærke koordinerende evner, der er motiveret til at omsætte sin viden og kompetencer inden for compliance og træning til praksis.
Du vil få ansvaret for vores træningssystem og, i tæt samarbejde med ledelsen, sikre compliance i afdelingen. Derudover bliver du en vigtig del af teamet og bidrager til løsningen af tekniske dokumentationsopgaver.
Teamets ansvar og ambitioner
Utility, HVAC & Compliance er en del af Engineering & Maintenance (E&M), som består af i alt 55 kollegaer fordelt på fem afsnit. Som en del af AJ Vaccines sikrer Utility, HVAC & Compliance stabil, pålidelig og kosteffektiv drift af forsynings- og ventilationsanlæg samt tværfaglig compliance i E&M og på tværs af organisationen. Vi når vores mål gennem planlagt vedligeholdelse, systematisk problemløsning, løbende optimeringer og overholdelse af GMP- og containmentkrav (GAPIV).
Du bliver en del af et dynamisk team af teknikere, maskinmestre og ingeniører, hvor samarbejde og humor vægtes højt i en hverdag præget af variation og tempo. Teamet samarbejder tæt med interessenter i både E&M og hele virksomheden på alle niveauer, herunder QA, EHS og produktionen.
Dine arbejdsopgaver
Som en del af teamet bliver du ansvarlig for:
- At drive og videreudvikle intern træning i E&M.
- Være systemejer for træningssystemet i E&M og forsvare det ved inspektioner.
- Udarbejde generelle instruktioner og undervise i interne systemer.
- Vedligeholde træningssystemet og sikre fuld dokumentation af træning.
- Sparring med lederne i E&M.
- Supportere kollegaer med mindre tekniske dokumentationsopgaver.
Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har en baggrund fra den farmaceutiske industri, har arbejdet med træningssystemer og har teknisk flair. Det er også en fordel, hvis du har erfaring inden for, compliance, ventilation eller forsyninger.
I et dynamisk arbejdsmiljø som vores forventer vi, at du:
- Er struktureret, vedholdende og formår at bevare overblikket.
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for at overholde deadlines.
- Er serviceorienteret og prioriterer det gode samarbejde højt.
Erfaring med SAP til håndtering af vedligehold og dokumentation er en fordel. Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk er ligeledes vigtige, da du får bred kontaktflade internt såvel som eksternt.
Vi tilbyder
Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en international virksomhed præget af høj faglighed og stort engagement. Du får en bred berøringsflade og dermed et stort indblik i en virksomhed i rivende udvikling. Hos os vil du opleve et stærkt netværk af kompetente kollegaer, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen samt fokus på din egen udvikling.
Vi er centralt beliggende i København - tæt på Islands Brygge metrostation - og med fri parkering på området.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Sr. Manager, Mikael Vidar Jacobsen, på tlf. 4099 1625 eller via mail på VIJ@ajvaccines.com.
Er du interesseret?
Så søg snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. I AJ Vaccines går vi ind for en inkluderende rekrutteringsproces som er fair for alle ansøgere. Vi ser derfor helst, at der ikke er foto i dit CV.
Bliv en del af AJ Vaccines
Fra vores hovedkvarter i hjertet af København udvikler og producerer vi vacciner, diagnostiske værktøjer og terapeutiske løsninger med globalt formål. Det gør os særligt stolte, når vi ser, hvordan vores indsats bidrager til sygdomsbekæmpelse i over 50 lande gennem tæt samarbejde med WHO og UNICEF. Vores mangfoldige arbejdsstyrke består af mere end 600 dedikerede kolleger og omfavner 37 forskellige nationaliteter.
Når du træder ind i AJ Vaccines, bliver du en aktiv del af en fælles mission, der stræber efter en sundere, global verden. Uanset om du er en erfaren professionel eller et spirende talent, vil du her finde en platform, hvor du kan udleve dine ambitioner, præge fremtiden og skabe resultater. Så kom og bliv en del af vores rejse – dit bidrag vil gøre en forskel!