Studentermedhjælper til Supply Chain hos AJ Vaccines

Vi redder menneskeliv på verdensplan; Vil du være med?
Vil du have et studiejob, hvor du får erfaring med GMP-reguleret arbejde og får lov at arbejde tæt på dokumentation, processer og struktur i en virksomhed, der gør en forskel globalt? Så er det måske dig, vi søger som studentermedhjælper i Supply Chain – centralt i København.

Teamets ansvar og ambitioner
Du bliver en del af et dedikeret Supply Chain-team, som dækker Procurement, Planning og Warehousing. Vi er både nye og erfarne kolleger med en stærk samarbejdskultur. Vores fokus er at sikre stabile, compliant og veldokumenterede processer, der understøtter en sikker vaccineproduktion.

Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper vil du primært støtte vores dokumentations- og compliance-arbejde gennem administrative og praktiske opgaver, der skaber struktur i hverdagen. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Opdatere og vedligeholde SOP’er
  • Udarbejde nye SOP’er på baggrund af input fra forretningen
  • Tegne og opdatere procesdiagrammer og process flows
  • Understøtte dokumentation af afvigelser og ændringssager
  • Bidrage til generelle dokumentationsforbedringer på tværs af Supply Chain
  • Assistere med administrative opgaver, der sikrer smidige processer i hverdagen

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse – gerne inden for supply chain, business, ingeniørfag, farmaci eller tilsvarende. Studieretningen er ikke afgørende; det vigtigste er, at du har motivationen og evnen til at arbejde struktureret. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er fortrolig med Microsoft Word
  • Er nysgerrig, udadvendt og trives med at tage kontakt på egen hånd
  • Lytter godt og kan omsætte input til klar og struktureret dokumentation
  • Arbejder systematisk og sætter pris på orden og overblik
  • Kommunikerer tydeligt på både dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • Et fleksibelt studiejob med mulighed for at tilpasse timerne til dit studie
  • Indblik i, hvordan en Supply Chain fungerer i en GMP-reguleret pharma-virksomhed og tæt samarbejde med vores Head of Supply Chain
  • Et uformelt, inkluderende og fagligt stærkt team
  • En arbejdsplads centralt beliggende i København tæt på metrostationen “Islands Brygge”
  • Mulighed for på sigt at udvikle dig i andre funktioner i Supply Chain
  • En stilling på ca. 20 timer om ugen med opstart i april

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Sr. Manager for Supply Chain, Mélanie Hansen via mail meia@ajvaccines.com. 

Er du interesseret?
Kan du se dig selv som studentermedhjælper til Supply Chain hos AJ Vaccines, så send os dit CV snarest. Vi vurderer kandidater løbende og ansætter, når vi finder det rette match. 
Hos AJ Vaccines ønsker vi en inkluderende rekrutteringsproces, hvor alle ansøgere har lige muligheder. Derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte et foto i dit CV. Når du søger denne stilling, behøver du heller ikke skrive et separat ansøgningsbrev – men vi ser meget gerne, at du tilføjer et par linjer om din motivation direkte i dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af AJ Vaccines
Fra vores hovedkvarter i hjertet af København udvikler og producerer vi vacciner, diagnostiske værktøjer og terapeutiske løsninger med globalt formål. Vores mangfoldige arbejdsstyrke består af 500 dedikerede kolleger og omfavner 39 forskellige nationaliteter.

Når du træder ind i AJ Vaccines, bliver du en aktiv del af en fælles mission, der stræber efter en sundere, global verden. Uanset om du er en erfaren professionel eller et spirende talent, vil du her finde en platform, hvor du kan udleve dine ambitioner, præge fremtiden og skabe resultater.  Så kom og bliv en del af vores rejse – dit bidrag vil gøre en forskel!

Application due


Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type

Workplace
Artillerivej 5, 2300 Copenhagen S

Contact
Mélanie Hansen 
 
 
 
Follow us