Vi redder menneskeliv på verdensplan – vil du være med?
AJ Vaccines er en international farmaceutisk virksomhed med mere end 100 års erfaring. Vi udvikler og producerer innovative vacciner samt diagnostiske og terapeutiske løsninger af højeste kvalitet – produkter, der hver dag forebygger og behandler alvorlige sygdomme på tværs af generationer. Vi er i kraftig vækst, investerer i vores faciliteter og brænder for vores mission.
Er du en engageret laborant, der motiveres af analyser, kvalitetskontrol og et højt fagligt niveau? Og vil du være med til at sikre kvaliteten af vores vacciner – samtidig med at du bidrager til udviklingen af QC og vores arbejdsprocesser? Så er det måske dig, vi leder efter.
Teamets ansvar og ambitioner
Du vil blive en del af Mikrobiologiteamet (MIC) består af erfarent personale, 7 laboranter, 5 akademikere, en laborant praktikant og en studentermedhjælper. Vi er en del af det større QC-område på ca. 90 medarbejdere. MIC har ansvar for at afvikle de mikrobiologiske analyser til tiden, og bidrager betydeligt til at vores vacciner leveres til markedet rettidigt.
Vi er inde i en markant udvikling, herunder tilpasning til skærpede myndighedskrav, indkøring af nye IT-systemer og opskalering af produktionen. Det betyder, at du skal have lyst til at tage på en forandringsrejse sammen med os, hvor to dage aldrig bliver ens og tempoet nogle gange vil være højt.
I dit daglige arbejde vil du have en bred kontaktflade med erfarne kolleger, såsom laboranter, øvrige akademikere og QA.
Arbejdet i QC-MIC foregår på et højt fagligt niveau i en uformel omgangstone, hvor vi støtter hinanden i en ofte hektisk og spændende hverdag. Vi lægger vægt på et godt samarbejde med respekt for hinanden og prioriterer humor, trivsel og arbejdsglæde højt.
Dine arbejdsopgaver
Teamets arbejdsopgaver er af meget varierende karakter, så du vil få en arbejdsdag, hvor rutinearbejde suppleres med gode muligheder for udvikling. Dit arbejde vil bl.a. omfatte:
- Deltagelse i almindelig laboratoriedrift i et GMP-miljø
- Udførsel af mikrobiologiske analyser primært kimtælling og sterilitetstest
- Ansvar for analyser og apparatur
- Deltagelse i valideringer af analyser
- Udarbejdelse af GMP-dokumentation
- Deltagelse i projekter – indkøb af nyt udstyr på sterilområdet
Hvem er du?
Vi forventer, at du er uddannet laborant gerne med 5-10 års erfaring fra en GMP-virksomhed. Hvis du kar erfaring med udførsel af steriltest i isolator, vil det vægte højt. Du er i besiddelse af gode samarbejdsevner og er god til at prioritere og planlægge dit eget arbejde. Det er vigtigt, at du er fleksibel, handlekraftig og initiativrig. Du har flair for manuelt arbejde og behersker dansk samt gerne engelsk i skrift og tale.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har erfaring med mikrobiologiske analyser herunder kimtælling og sterilitetstest
- Er omhyggelig og har god forståelse for kvalitetsarbejde
- Har kendskab til steril/aseptisk arbejdsteknik
- Besidder gode IT-kundskaber gerne med erfaring i SAP, LIMS og Office-pakken
- Arbejder struktureret og systematisk
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en international virksomhed med høj faglighed og stort engagement. Du bliver en del af et motiveret team med stærk holdånd og masser af humor i hverdagen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Susanne Jespersen på tlf. 22400730 eller via mail på suje@ajvaccines.com
Er du interesseret?
Kan du genkende dig selv i rollen som Senior laborant hos AJ Vaccines, så søg snarest muligt, da vi glæder os til at læse din ansøgning vedhæftet et målrettet CV. Vi indkalder løbende kandidater til screening og interviews.
Bliv en del af AJ Vaccines
Fra vores hovedkvarter i hjertet af København udvikler og producerer vi vacciner, diagnostiske værktøjer og terapeutiske løsninger med globalt formål. Vores mangfoldige arbejdsstyrke består af 500 dedikerede kolleger og omfavner 39 forskellige nationaliteter.
Når du træder ind i AJ Vaccines, bliver du en aktiv del af en fælles mission, der stræber efter en sundere, global verden. Uanset om du er en erfaren professionel eller et spirende talent, vil du her finde en platform, hvor du kan udleve dine ambitioner, præge fremtiden og skabe resultater. Så kom og bliv en del af vores rejse – dit bidrag vil gøre en forskel!