Erfaren QP-Delegate til QA Operations hos AJ Vaccines

Vi redder menneskeliv på verdensplan; Vil du være med?
Hos AJ Vaccines søger vi en erfaren QP-Delegate, der vil være tæt på både produktion, kvalitet og beslutninger om frigivelse. I QA Operations får du en central rolle i at sikre, at vores vacciner lever op til gældende krav og til vores ansvar over for patienterne. Vi leder efter dig, der allerede har solid erfaring med QP-delegerede opgaver og trives med at tage velbegrundede beslutninger i et GMP-miljø.

Teamets ansvar og ambitioner
QA Operations er tæt på den daglige produktion og frigivelse. Vi sikrer, at dokumentation, processer og kvalitetsvurderinger er robuste, og at vi træffer konsistente og compliant beslutninger. Teamet består af erfarne QA-profiler, der arbejder tæt sammen med produktionen og andre støttefunktioner. Vores ambition er at levere høj og stabil kvalitet, og at gøre det på en måde, hvor ansvarlighed, samarbejde og faglighed går hånd i hånd.

Dine arbejdsopgaver

  • Udføre QP-delegerede opgaver i henhold til Annex 16
  • Gennemgå og godkende batchdokumentation frem mod frigivelsesbeslutning
  • Træffe og dokumentere kvalitetsbeslutninger i forbindelse med afvigelser og CAPA
  • Bidrage aktivt til frigivelsesbeslutninger i samarbejde med Head QP og relevante interessenter
  • Sikre, at dokumentation og beslutningsgrundlag er fuldt ud GMP-compliant og velbegrundet
  • Deltage i inspektioner og audits inden for dit ansvarsområde
  • Bidrage til løbende forbedring af processer, arbejdsgange og kvalitetsniveau i QA Operations
  • Indgå i tæt faglig sparring med Head QP, produktion og øvrige QA-funktioner

Hvem er du?
Du er en erfaren QP-delegate med solid produkt-, proces- og regulatorisk forståelse, og stærk GMP-baggrund. Du er vant til at tage ansvar, og du ved, at dine faglige vurderinger har direkte betydning for både frigivelsen og patientsikkerheden. Rollen kræver følgende:

  • Minimum 3 års erfaring som QP-Delegate i en GMP-reguleret produktion
  • Solid erfaring med produktfrigivelse, myndighedsinspektioner, batch review, afvigelseshåndtering og CAPA
  • En relevant naturvidenskabelig uddannelse, f.eks. pharmaceut, cand.scient. eller ingeniør
  • Du arbejder struktureret og er tryg ved at stå på mål for dine faglige beslutninger
  • Du kommunikerer klart og samarbejder effektivt med både QA-kolleger og produktionen

Vi tilbyder
Du bliver en del af et erfarent QA Operations-team, hvor dine kompetencer bringes aktivt i spil i den daglige drift og i udviklingen af vores kvalitetsarbejde. Vi tilbyder:

  • Et fagligt stærkt miljø med tæt sparring med erfarne QA-kolleger
  • En rolle med tydeligt ansvar og reel indflydelse på frigivelsesprocesser og patientsikkerhed
  • En kultur, hvor ansvar, ordentlighed og samarbejde vægtes højt
  • Mulighed for faglig videreudvikling inden for GMP, frigivelse og kvalitetssystemer
  • En arbejdsplads centralt i København, tæt på Islands Brygge Metro

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Manager, Nanna Skovlykke Stage Olsen, på NASJ@ajvaccines.com.

Er du interesseret?
Kan du se dig selv i rollen som QP-Delegate hos AJ Vaccines, så send os din ansøgning snarest muligt. Vi rekrutterer løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Hos AJ Vaccines ønsker vi en inkluderende rekrutteringsproces, hvor alle ansøgere har lige muligheder. Vi beder dig derfor om ikke at vedhæfte foto i dit CV. Du behøver ikke skrive et separat ansøgningsbrev – men vi ser meget gerne, at du tilføjer et par linjer om din motivation direkte i dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv en del af AJ Vaccines
Fra vores hovedkvarter i hjertet af København udvikler og producerer vi vacciner, diagnostiske værktøjer og terapeutiske løsninger med globalt formål. Vores mangfoldige arbejdsstyrke består af 500 dedikerede kolleger og omfavner 39 forskellige nationaliteter.

Når du træder ind i AJ Vaccines, bliver du en aktiv del af en fælles mission, der stræber efter en sundere, global verden. Uanset om du er en erfaren professionel eller et spirende talent, vil du her finde en platform, hvor du kan udleve dine ambitioner, præge fremtiden og skabe resultater.  Så kom og bliv en del af vores rejse – dit bidrag vil gøre en forskel!

Application due


Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type

Workplace
Artillerivej 5, 2300 Copenhagen S

Contact
Nanna Skovlykke Stage Olsen 
 
 
 
Follow us