Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 

Sygeplejersker til Ærø Kommune
Er du klar til nye udfordringer, så søger Ærø Kommune hjemmesygeplejersker. 
 
Stillingerne er med ca. fire aften og nattevagter på en otte ugers plan samt weekendvagt hver 4. uge. Timeantal efter aftale.  
 
Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Kontakt os for yderligere information om stillingerne. 
Har du brug for at arbejde få timer eller samle vagter er vi også interesseret i at høre fra dig.
 
Vi søger dig hvis:  
  • Du formår at indgå i et konstruktivt teamarbejde, men kan samtidig arbejde selvstændigt 
  • Du trives med en til tider travl og hektisk hverdag, men formår at bevare fokus på kerneopgaven.  
  • Du kan bevare overblikket.  
  • Du er fleksibel som menneske, og i dit arbejde.  
  • Du er initiativrig, og vægter faglighed højt.  
  • Du arbejder konstruktivt med fremadrettede løsninger.  
 
Vi tilbyder dig:  
  • En inspirerende arbejdsplads, hvor der dagligt er nye udfordringer.  
  • En arbejdsplads under udvikling, og hvor du derfor har mulighed for at sætte dit præg.  
  • En arbejdsdag med såvel planlagte, som akutte sygeplejeopgaver.  
  • Et tæt samarbejde med social- og sundhedspersonale.  
  • Vi prioriterer kompetenceudvikling og læring højt 
  • Super gode kollegaer! Vi er et stærkt team som samarbejder på et højt fagligt niveau og drøfter komplekse sager i fællesskab  
 
Om Jobbet 
I sygeplejegruppen lægger vi vægt på, at udføre individuel pleje af høj kvalitet med vægt på dialog, udvikling og synlighed. Arbejdet indeholder alle facetter af sygeplejen og personalegruppen repræsenterer medarbejdere i en bred vifte af personlige og sygeplejefaglige kompetencer i et stærkt fællesskab og med høj faglig stolthed.  
 
Jobbet er alsidigt med mange spændende udfordringer i det daglige arbejde. Som hjemmesygeplejerske I Ærø Kommune vil du indgå i et sundhedsteam, der arbejder med alle aktuelle aspekter indenfor primærsygeplejen, feks., opsporing af sårbare ældre, akutindsats, rehabilitering og inddragelse af pårørende. Vi løser konkrete, sygeplejefaglige opgaver i borgernes hjem, og vi vejleder og underviser kollegaer i fx hjemmepleje og bosteder. Derudover tager vi aktivt del i at udvikle og forny samarbejdsrelationerne på tværs af kommunen og sektorer. Målet med vores arbejde er, at fremme eller bevare borgernes funktionsevne samt forhindre unødige indlæggelser og genindlæggelser for især ældre borgere med komplekse og/eller kroniske forløb. 
 
Vi er 15 engagere sygeplejesker der deles om vagterne. Der planlægges som udgangspunkt weekendvagter hver 4. uge. 
 
Afdelingen har til huse i et sundhedshus, hvor der også er sygehusafdeling, praktiserende læger, misbrugsbehandling mv. hvilket sikre et tæt, hurtigt og effektivt tværsektorielt samarbejde omkring borgeren. 
I vores afdeling er også trænende- og sagsbehandlende terapeuter, forebyggende hjemmesygeplejerske, sundhedskoordinator og ernæringsfaglige medarbejdere hvilket betyder, at vi hurtigt kan samarbejde omkring borgeren. 
 
Løn- og ansættelsesforhold: 
  • Følger overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd.  
  • Vi tilbyder at stille en midlertidig møbleret bolig til rådighed.  
Vi skal gøre opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse.
 
Hvis du vil vide mere 
Du er velkommen til at kontakte Områdeleder for Sundhed og Forebyggelse Anne Marie Hedegaard på mail anh@aeroekommune.dk eller på tlf. 23 35 09 89. 
 
Ansøgning 
Du søger jobbet ved at sende din ansøgning, autorisation mv. til os snarest.
 
Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 
 
Ærø er en Naturskøn ø, med en imødekommende og venlig atmosfære. Her bor godt 6.000 indbyggere fordelt i landsbyer og i de tre større havnebyer; fiskeri-og værftsbyen Søby, søfartsbyen Marstal og købstaden Ærøskøbing, der netop har modtaget Europa Nostras kulturarvspris. 
 
Ældre- og Sundhedsområdets mission er, at vi understøtter borgeren i at leve deres eget liv, og vores udviklingsstrategi for hele området i 2017-2020 følger 4 spor. 
  • Den attraktive og professionelle arbejdsplads 
  • Samskabelse og sammenhæng 
  • Teknologi 
  • LEAN og innovation 
Du kan læse mere om Ældre- og Sundhedsområdet i Ærø Kommune på www.aeroekommune.dk.  
 
 
 


About the position

Position title

Social & Sundhed

Position type

Deltid over 21 timer

Workplace

Fastansættelse

Work hours

Ældre- og sundhedsområdet

Søk på stillingen

Søknadsfrist: 06-11-2017


Spørsmål om stillingen

Anne Marie Hedegaard 
Leder Sundhed og Forebyggelse
23350989
 
 
 

Del/Skriv ut