Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 




Vandløbs- og naturmedarbejder
 
Er du optaget af at gøre en positiv forskel i naturen? Brænder du for den gode dialog med borgerne? Og har du tæft for myndighedsbehandling efter vandløbs- og naturbeskyttelsesloven? Så kan det være dig vi skal bruge som vores nye kollega på naturområdet.  
 
Vi søger:  
 
Vi søger en initiativ- og idérig kollega, gerne med stærke kompetencer i vandløbsbiologi -og dynamik, og gerne viden og interesse for vandspejlsberegninger, der selvstændigt vil komme til at forestå gennemførelsen af flere af vores naturprojekter.  
 
Som en fast del af vores natur- og projektteam ser vi derfor frem til, at du kan lide at snakke med private lodsejere samt evner både at arbejde selvstændigt samt i teams. Du får ansvaret for gennemførelse af de enkelte projekter fra A-Z og skal derfor være god til at se nye muligheder og vinkler på de forskellige projektrelaterede problemstillinger. Ligeledes bliver du ansvarlig for kommunikationen med andre offentlige myndigheder.  
 
Du vil også få mulighed for at prøve dine kompetencer af indenfor naturbeskyttelsesområdet, idet du vil komme til at bidrage i behandlingen og håndteringen af vores § 3 sager. Også på dette område sætter vi den konstruktive dialog med lodsejerne i højsædet.  
 
 
Dig:  
 
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være ingeniør, biolog eller lignende, men er ikke afgørende, såfremt du kan fremvise fornødne praktiske erfaringer på området. Det er vigtigt, at du interesserer dig for området, at du er åben og lærenem, og at du har en god sans for orden.  
 
Du har meget gerne erfaring med arbejdet i kommunens Teknik- og Miljøforvaltning, særligt med fokus på vand- og naturområdet og gerne kendskab til vandområdeprojekter samt det botaniske område.  
 
Du er serviceminded og har gode samarbejdsegenskaber, samt gode personlige evner for at mødes og tale med borgere, entreprenører og rådgivere.  
 
Du udtrykker dig godt i både skrift og tale og har et godt kendskab til IT.  
 
Du er engageret, du har et godt humør, og du kan bidrage positivt til en afdeling med dygtige medarbejdere. Du bliver en del af en travl hverdag, hvorfor besiddelse af en personlig robusthed i pressede situationer samt evnen til at prioritere og bevare overblikket er vigtigt.  
 
Om os:  
 
Du bliver en del af det faglige miljø i Natur- og Friluftslivteamet med 6 dygtige kolleger. I teamet arbejder vi med myndighedsbehandling efter naturbeskyttelses- og vandløbsloven, natur-, vandløbs- og publikumspleje, Natura2000, skovdrift, naturgenopretningsprojekter  
 
Løn og ansættelsesforhold:  
 
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne i lokal løndannelse og efter forhandling med den faglige organisation.  
Arbejdsstedet er Billund Rådhus, som er beliggende på Jorden Rundt 1, Grindsted.  
 
Yderligere oplysninger:  
 
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte afdelingschef Karl Grundahl på tlf. 79 72 70 91.  
 
Ansøgning:  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 22. oktober 2017.  
Samtaler afholdes den 25. oktober 2017. Indkaldelse vil ske den 24. oktober.  
Tiltrædelse ønskes den 1. december 2017.  
 
 

BILLUND KOMMUNE
- en attraktiv arbejdsplads med trivsel


I Billund Kommune arbejder vi værdibaseret med fokus på at skabe trivsel. Det skal sikre, at vi har en attraktiv arbejdsplads, hvor vi arbejder indlevende, effektivt og serviceorienteret.

Vi tror på, at kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere er bedst til at sikre borgerne en god service.

Derfor prioriterer Billund Kommune udvikling af den enkelte medarbejder og af arbejdspladsen højt, og både ledere og medarbejdere er forpligtede til såvel individuel som fælles kompetenceudvikling.

Der er samtidig en forventning om, at ledere og medarbejdere nyttiggør deres kompetencer i det daglige arbejde, ligesom de videreformidler og modtager deres viden positivt.

Billund Kommune ▪ Jorden Rundt 1 ▪ 7200 Grindsted ▪ Tlf. 7972 7200
Mail: kommunen@billund.dk ▪ Web: www.billund.dk

About the position

Position type

Teknik og Miljø

Workplace

Natur og Friluftsliv

Workplace

Fastansættelse

Work hours

Fuldtid

Søk på stillingen

Søknadsfrist: 22-10-2017


Spørsmål om stillingen

 
 
 
 

Følg oss

  LinkedIn

Del/Skriv ut