Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 

Socialrådgiver / socialformidler til ny afdeling "Unge i uddannelse" - genopslag
Har du en særlig interesse for at arbejde med borgere mellem 15-30 år med psykiatriske lidelser? Kunne du tænke dig at være med til at sikre at de gennemfører en uddannelse? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega i Myndighedsafdelingens nye afdeling ”Unge i Uddannelse”.  
 
Den nye afdeling har som fokusområde at sikre, at borgere mellem 15-30 år kan gennemføre en uddannelse og dermed så vidt muligt kan blive selvforsørgende.
 
Det er din faglighed omkring borgere med psykiatriske lidelser, som skal give afdelingen den tværfaglighed som vi ønsker.  
 
Afdelingens organisering er pt. på tegnebrættet, så den endelige opdeling i afdelinger mv. er ikke kendt, men det bliver en afdeling som vil have fokus på kerneopgaven, med et stærkt fundament i en tværfaglig organisering af de daglige opgaver.  
 
Da den nye afdeling er under dannelse, vil den første måneds ansættelse være i den nuværende Myndighedsafdeling på Psykiatri/Handicap Voksenområdet, hvor man følger medarbejdere i afdelingen, for at lære fagområde og procedure at kende.  
 
Denne afdeling består af 11 medarbejdere som er delt op i to teams:
  • Handicapteamet, som arbejder med borgere der har et fysisk/psykisk handicap, eller har en erhvervet hjerneskade.
  • Psykiatriteamet, som arbejder med borgere der har en psykiatrisk lidelse eller er socialt udsat/hjemløs.
Opgaven i Myndighedsafdelingen vil være at få den enkelte borger udredt jf. VUM (voksenudredningsmetoden) og efterfølgende evt. bevilge den rette støtte for borgeren som kompenserer vedkommende for de udfordringer den enkelte har. Afdelingen arbejder indenfor Servicelovens kap. 20 – Støtteforanstaltninger for voksne.  
 
Funktionen vil være
  • samtale med borgere i forbindelse med udredning via VUM (voksenudredningsmetoden)  
  • bestilling hos udførere via BUM-modellen (myndighed bestiller opgave hos udfører), som altid foregår via en god dialog med det pågældende driftsområde
  • udfærdigelse af lovpligtige handleplaner jf. SEL’s § 141  
  • opfølgning i alle tildelte sager (i afdelingen er sagerne fordelt via cpr.nr. indenfor målgruppen)  
  • samarbejde på tværs af kommunens afdelinger/forvaltninger  
  • samarbejde med udførere omkring borgerens udvikling.  
Vi forventer at du
  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler  
  • har erfaring med eller særlig interesse for målgruppen  
  • kan arbejde selvstændigt og i et team  
  • har flair for IT og gode kommunikative evner, især i forbindelse med  journalskrivning  
  • har kendskab til servicelovens §§ indenfor voksen handicapområdet og forstår at arbejde med lovgivningen som en ramme for dit daglige arbejde  
  • har humor og kan trives i et miljø hvor ingen dage er ens  
  • at du har en positiv tilgang til det daglige arbejde og dermed bidrager til et godt arbejdsmiljø.  
Stillingen er på 30 timer pr. uge  og lønnen er jf. gældende overenskomst.  
 
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til myndighedsleder i Psykiatri og Handicap, Christiane Kristensen, på tlf. 21 35 85 68.  
 
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. 
 

Om stillingen

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Ansættelsessamtaler:
Uge 34
Arbejdsstid:
Deltid over 21 timer
Stillingskategori:
Administration og sagsbehandling
Afdeling:
Social, Arbejdsmarked & Sundhed
Ansøgningsfrist:
18. august 2017

Send ansøgning



Spørsmål om stillingen

Christiane Kristensen 
Myndighedsleder for Psykiatri og Handicap
21 35 85 68
 
 

Del/Skriv ut