Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 

Teamleder til Richtsens Plejecenter
Vi søger en ambitiøs medarbejder til en nyoprettet funktion som teamleder – måske er det noget for dig? 
 
Vi søger pr. 1. oktober 2017 en teamleder på 35 timer ugentligt. Du skal forvente skiftende arbejdstider. 
Richtsens plejecenter består af 69 boliger fordelt på ni leve-bo enheder samt to dagcentre med 11 pladser. Vi er organiseret i fem teams og samarbejder tværfagligt om, at borgerne får den bedst muligt oplevede livskvalitet. Vi arbejder efter Eden-principperne og tager udgangspunkt i beboernes dagligliv. 
 
I samarbejde med centerlederen skal teamlederen løse daglige personalemæssige opgaver sammen med de medarbejdere, der er tilknyttet teamet. Som teamleder indgår man desuden i plejen sammen med øvrige teammedlemmer. Teamlederfunktionen er ny, så du har derfor mulighed for at sætte dit præg på stillingen i tæt samarbejde med nærmeste leder, øvrige teamledere og medarbejdere. 
 
Dine opgaver vil, i tæt samarbejde med centerets øvrige teamledere, være: 
  • Vagtplanlægning i forhold til beboernes behov, personalets ønsker, overenskomst og økonomi samt indberetning i lønsystem. 
  • Ressourcestyring.  
  • Personaleledelse og -administration. 
  • Levering, kvalitetssikring og udvikling af ydelserne på plejecenteret. 
  • At udføre, lede og udvikle pleje- og omsorgsopgaver.
  • At planlægge og koordinere daglige opgaver ud fra ressourcer og behov. 
Vi forventer, at du  
  • har en faglig baggrund som social- og sundhedsassistent eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse, gerne med ledelseserfaring 
  • er sparringspartner for centerlederen i forhold til udvikling, forandring og retning
  • kan arbejde selvstændigt og målrettet og samtidig være loyal over for andres beslutninger
  • kan samarbejde, koordinere og uddelegere til teammedlemmer
  • er struktureret i din tilgang, har overblik og en naturlig ledelsesmæssig udstråling
  • har evnen til at sikre en samarbejdskultur og ser muligheder i at samarbejde på tværs 
  • har indgående kendskab til IT 
  • har kompetence og lyst til at arbejde med mennesker, som er ramt af demens
  • arbejder ud fra kommunens værdier i samspil med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. 
På det personlige niveau forventer vi, at du
  • har stærke kommunikative evner og er tydelig, synlig og lyttende 
  • er ambitiøs, idérig og kan omsætte idéerne til handling 
  • formår at prioritere din tid bedst muligt i forhold til kerneopgaven
  • er positiv og god til at sætte egen og andres kompetencer i spil 
  • er empatisk og meget gerne humoristisk.
Vi tilbyder et stort råderum og selvtilrettelæggelse med mulighed for sparring og ikke mindst et godt og udviklende kollegaskab. 
 
Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte centerleder Jette Marie Nissen på tlf. 74 92 87 39 eller jmf1@toender.dk. 
 
Ansættelsessamtaler afholdes den 29. august.
 
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.

Om stillingen

Tiltrædelse:
1. oktober 2017
Ansættelsessamtaler:
29. august 2017
Arbejdsstid:
Deltid over 21 timer
Stillingskategori:
Social og sundhed
Afdeling:
Social, Arbejdsmarked & Sundhed
Ansøgningsfrist:
24. august 2017

Send ansøgning



Spørsmål om stillingen

Jette Marie Nissen 
Centerleder
+4574928739
 
 

Del/Skriv ut