Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 

Dagplejekonsulent til Tønder Kommunale Dagpleje
Har du lyst til at være en del af et dynamisk team, hvor refleksion og debat er en del af dagligdagen? Og arbejder du ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang? Så er du den konsulent, vi søger!
 
Tønder Kommunale Dagpleje søger en dagplejekonsulent pr. 1. oktober 2017 eller snarest derefter. Stillingen er på 30 timer ugentlig.
 
Dagplejen er en arbejdsplads, hvor nøgleordene er arbejdsglæde, fleksibilitet, høj grad af faglighed og selvstændighed. Som dagplejekonsulent er nogle af dine primære opgaver at udføre tilsyn hos dagplejerne og yde den nødvendige vejledning i det pædagogiske arbejde med børnene, journalskrivning efter tilsyn, udarbejdelse af statusrapporter på børn, visitering af børn, vejledning af dagplejere, afholdelse af trivselssamtaler, forældresamarbejde samt tværfagligt samarbejde. Vi anvender Learn Laps kompetencehjul på alle børn. Vi vægter det administrative arbejde højt, da det er en stor del af arbejdet som konsulent.  
 
Vi forventer, at du
  • har lyst til at være en del af et dynamisk team og kan have mange bolde i luften
  • kan arbejde i et miljø, hvor refleksion og debat er en del af dagligdagen
  • kan og tør reflektere over egen og andres praksis
  • kan lide at have travlt og ikke bliver slået ud af ændringer i egen planlægning
  • har kendskab til læreplaner og kan arbejde anerkendende og inkluderende 
  • kan indgå i morgenvagten kl. 05.30 minimum en dag om ugen, og at du generelt er fleksibel med hensyn til arbejdstider 
  • kan deltage i aftenmøder
  • har kendskab til IT og kan formulere dig fagligt både skriftligt og mundtligt 
  • kan arbejde selvstændigt med respekt for dagplejens værdier 
  • har erfaring med/kendskab til 0-2 årige børns udvikling 
  • har lyst til at blive udfordret i dit faglige pædagogiske virke 
  • har kendskab til pædagogiske læreplaner og kompetencehjulet. 
Som en del af personalegruppen i Tønder Dagpleje kan vi tilbyde dig 
  • en spændende og udfordrende arbejdsplads med masser af humor og respekt for den enkelte 
  • et pædagogisk miljø, hvor vi anvender kollegial supervision 
  • et sted, hvor nye ideer er velkomne, og hvor fagligheden er i højsædet
  • en dynamisk hverdag sammen med en leder, en souschef og to dagplejekonsulenter samt en gruppe aktive dagplejere og en aktiv forældrebestyrelse 
  • et selvstændigt arbejde, hvor du har stor grad af ledelsesansvar og skal kunne handle hurtigt 
  • en arbejdsplads med mange administrative opgaver, stor grad af skriftlighed samt stor travlhed
  • en arbejdsplads, hvor der dagligt kan ske ændringer i din planlægning. 
Dagplejekontoret er placeret på Tønder Rådhus, Wegners Plads 2, 6270 Tønder, men som dagplejekonsulent arbejder du geografisk over hele kommunen, da tilsynet foregår i dagplejernes eget hjem og i legestuegrupper. Du skal derfor have kørekort og egen bil til rådighed.
 
Har du lyst til at høre mere om vores spændende job, er du velkommen til at kontakte dagplejeleder Annalene Koch på tlf. 74 92 96 24 eller souschef Hanne Lebæk Gammelgaard på tlf. 74 92 96 21. Du kan også finde oplysninger om Tønder Dagpleje på vores hjemmeside: http://dagplejen.toender.dk/.
 
Løn i forhold til overenskomst for dagplejepædagoger. 
 
Første ansættelsessamtale holder vi mandag den 28. august mellem kl. 12-16. Samtalen foregår på Wegners Plads 2, 6270 Tønder. Vi gør opmærksom på at vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest for den person som vi tilbyder stillingen. Vi indhenter derudover referencer.
 
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.  
 
Vi ser frem til at høre fra dig!

Om stillingen

Tiltrædelse:
1. oktober 2017
Ansættelsessamtaler:
28. august 2017
Arbejdsstid:
Deltid over 21 timer
Stillingskategori:
Børn og unge
Afdeling:
Dagpleje
Ansøgningsfrist:
21. august 2017

Send ansøgning



Spørsmål om stillingen

Annalene Koch 
Dagplejeleder
74 92 96 24
20 18 53 21
Hanne Lebæk Gammelgaard 
Souschef
74 92 96 21
21 74 95 52
 

Del/Skriv ut