Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 

Studiejob som intern sikkerhedsauditør
I Tønder Kommune er 2017 året, hvor vi skal ISO 27001 certificeres og derigennem styre og sikre vores forretningsprocesser for håndtering af personhenførbare data. Som led heri skal vi have gennemført en intern audit i organisationen med det formål at følge op på, om vores retningslinjer om behandling af personoplysninger også overholdes. 
 
Vi søger derfor en studerende, der kan understøtte det interne arbejde med at kortlægge vores forretningsgange med behandling af persondata. Du vil med afsæt i vores tilsynskoncept og i samarbejde med kyndige fagpersoner lægge en plan for og gennemføre interne audits i Tønder Kommunes forvaltninger, hvor du gennem interviews og observationer skal beskrive organisationens forretningsprocesser. 
 
Du kommer blandt andet til at arbejde med: 
  • identificering og dokumentation af forretningsprocesser
  • gennemførelse af intern audit på baggrund af en auditplan, som du bliver inddraget i udarbejdelsen af
  • inddragelse i arbejdet med implementering af nye procedurer på baggrund af erfaring fra de foretagne audits. 
Om stillingen 
Du bliver en del af afdelingen Sekretariat og Jura, som tæller 18 personer med mange forskelligartede serviceopgaver for Tønder Kommune. I afdelingen indgår bl.a. juridisk team, som du vil få sparring af omkring de juridiske aspekter af behandlingen af persondata. 
 
Derudover vil du også indgå i et tæt samarbejde med vores informationssikkerhedskoordinator, som organisatorisk er placeret i IT- og Digitaliseringsafdelingen. 
 
Samarbejdet er præget af en uformel, men seriøs, omgangstone, hvor vi hjælper hinanden med at løfte opgaverne. 
 
Dit faste arbejdssted bliver i Tønder, men som led i udførelsen af den interne audit vil du aktivt skulle opsøge dine kollegaer i organisationen og bistå dem med råd og vejledning. 
 
Du får 
  • Mulighed for at overføre teori til praksis
  • Faglig sparring og mentor-ordning fra relevante fagpersoner
  • Indgående kendskab til arbejdsprocesser i en politisk styret organisation
  • Ansvaret for spændende arbejdsopgaver og mulighed for at præge din egen hverdag 
Forventninger til dine kvalifikationer 
  • Du er i gang med en relevant uddannelse indenfor eksempelvis et samfundsvidenskabeligt eller IT-mæssigt område
  • Du trives med at arbejde i interne projekter med berøringsflade til hele organisationen
  • Du tager ansvar og kan varetage dine opgaver selvstændigt
  • Du har gåpåmod og er ikke bange for at give dig i kast med opgaver, du ikke har prøvet før – under kyndig vejledning fra fagpersoner 
Det er ikke vigtigt for os, at du har et stort kendskab til IT-arbejdsgange og forretningsprocesser, så længe du er interesseret i at blive klogere på feltet. 
 
Vi tilbyder 
Tønder Kommune tilbyder et studiejob i en spændende offentlig organisation med stort fokus på medarbejderudvikling og arbejdskultur. Vi har højt til loftet, plads til personlig og faglig udvikling og et rigtig godt arbejdsmiljø. 
 
Studiejobbet giver mulighed for ansvar, selvstændigt arbejde og for at præge sine egne opgaver, men vi er også opmærksomme på at stille den nødvendige juridiske og IT-sikkerhedsmæssige sparring til rådighed. 
 
Studiejobbet er i efterårssemesteret i 2017 med startdato efter aftale, og din arbejdsplads bliver på Tønder Rådhus. Er du interesseret, men har du ikke mulighed for enten at pendle eller overnatte i Tønder, så kontakt os alligevel – måske kan vi hjælpe til med at finde en løsning. 
 
Det er også muligt at gennemføre jobbet som led i et praktikforløb, hvor du f.eks. har mulighed for at udforske det faglige indhold som et muligt specialeemne. 
 
Tiltrædelse 
Du kan tiltræde snarest muligt eller efter nærmere aftale. 
 
Hvis vi er noget for dig, så ser vi frem til at få din ansøgning. 
 
Ansøgningsfristen er den 20. oktober, og vi behandler ansøgninger løbende. 
 
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Morten E. Snitker på telefon 74 92 90 17 eller mobil 20 16 31 18 / mail: mos@toender.dk eller informationssikkerhedskoordinator Poul Skovmand Thingholm på mobil 29 10 60 83 eller mail: poth@toender.dk.  
 
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.
 
 

Om stillingen

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Ansættelsessamtaler:
Hurtigst muligt
Arbejdsstid:
Deltid over 21 timer
Stillingskategori:
IT & kommunikation
Afdeling:
Sekretariat og Jura
Ansøgningsfrist:
20. oktober 2017

Send ansøgning



Spørsmål om stillingen

Morten E. Snitker 
Afdelingsleder
74 92 90 17
20 16 31 18
Poul Skovmand Thingholm 
Informationssikkerhedskoordinator
29 10 60 83
 

Del/Skriv ut