Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 

Pædagog til Toftlund Distriktsskole
En af vores dygtige pædagoger skal afprøve andre områder af arbejdslivet. Derfor søger vi endnu en medarbejder, der brænder for unges læring, faglige udvikling og samarbejde med dygtige kollegaer! 
 
Om jobbet  
Du bliver en del af et velfungerende og ambitiøst team, både på årgangen og i udskolingsafdelingen. Her er alle indstillet på, at opgaven med at løfte eleverne fagligt, socialt og personligt bedst lykkes i et tæt samarbejde med inspirerende læringsmiljøer og med klare rammer og mål for eleverne.
 
Vi har brug for dig, hvis du: 
  • er dygtig til relationsarbejde med alle elevgrupper og især med de ældste i udskolingen 
  • har arbejdet i AKT-feltet eller lignende 
  • er optaget af at udvikle læringsmiljøet i samarbejde med kollegaerne 
  • brænder for, at alle unge - uanset forudsætninger - skal have mulighed for at udvikle sig fagligt, personligt og socialt 
  • har lyst til at arbejde med unge på vores erhvervslinje, som kombinerer skole med erhvervsskole- og erhvervslivserfaring. 
Vi arbejder kontinuerligt med at blive endnu bedre til, at elever med gode forsætninger og særlige behov kan gå i skole sammen. Det stiller krav til kompetencerne indenfor god læringsledelse og relationsskabelse, hvilket vi forventer, at du ønsker at arbejde med i din praksis. 
 
Vi forventer af dig, at du  
  • er fagligt velfunderet og uddannet pædagog 
  • har en anerkendende tilgang til elever, kollegaer og forældre - også i praksis 
  • mestrer opbygning, styrkelse og bevaring af gode relationer   
  • trives i en travl hverdag, hvor ingen dage er ens   
  • bidrager til fællesskabet og den gode stemning  
  • kan se værdien af et professionelt teamsamarbejde  
  • er pligtopfyldende og møder stabilt.
Vi tilbyder dig  
  • en velfungerende arbejdsplads organiseret i afdelinger  
  • en skole med gode og dygtige kollegaer 
  • et involveret og nysgerrigt ledelsesteam
  • en flok dejlige og nysgerrige elever, der gerne vil lære  
  • god forældreopbakning  
  • en tilknyttet mentor
  • arbejdscomputer og -telefon samt egen arbejdsplads og teamrum.  
Ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.  
 
Om os  
Toftlund Skole er den største skole i Toftlund Distrikt. Vi udgør sammen med Agerskov Skole og specialskolen Høllevang det nordlige distrikt ud af Tønder Kommunes fem skoledistrikter. Vi har ca. 570 elever og SFO med ca. 100 børn. Skolen ligger i Toftlund. 
 
Udskolingen har et stærkt fokus på at gøre eleverne så parate til ungdomsuddannelserne som muligt, så de altid arbejder på tre punkter: fagligheden, den personlige udvikling og det sociale fællesskab.  
 
Desuden har vi tre linjer, som eleverne vælger sig på: Idræt, kunst & kultur og erhvervslinjen. Sidstnævnte er en linje, der har et tæt samarbejde med erhvervsliv, erhvervsskole og folkeskole. Praktik og undervisning på flere matrikler er nøgleord.  
 
Toftlund Distriktsskole – skolen man vælger til  
Det er vores vision, der sammen med kommunens overordnede strategi "Uddannelse til Alle", ønsker at skabe så godt et skoletilbud til alle som muligt. Vi er sikre på, at velfungerende teamsamarbejde bidrager til dette. Vi stræber altid efter det bedste resultat for den enkelte elev og er altid optaget af, hvordan vi kan udfordre eleverne bedst muligt, uanset udgangspunktet.  
Vi har stort fokus på årgangssamarbejdet og den gevinst, der ligger i sparring med kolleger – ligesom det er en forventning, at årgangen arbejder med fleksible holddannelser, som en metode til at nå målene.  
 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. november 2017.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller 1. januar 2018.  
 
Du kan få flere oplysninger hos vicedistriktsskoleleder Helle Søe på tlf.: 74 92 99 74 / 20 21 97 27 eller distriktsskoleleder Pernille Paaby på tlf.: 74 92 99 73 / 30 36 63 05.  
 
Du kan læse mere om os på www.ds-tl.dk og på Facebook.
 
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.

Om stillingen

Tiltrædelse:
Snarest muligt eller 1. januar 2018
Ansættelsessamtaler:
Snarest muligt eller 1. januar 2018
Arbejdsstid:
Fuldtid
Stillingskategori:
Børn og unge
Afdeling:
Toftlund Distriktsskole
Ansøgningsfrist:
5. november 2017

Send ansøgning



Spørsmål om stillingen

Helle Søe 
Vicedistriktsskoleleder
74 92 99 74
20 21 97 27
Pernille Paaby 
Distriktsskoleleder
74 92 99 73
30 36 63 05
 

Del/Skriv ut