Munck Forsyningsledninger a/s - Glostrup

Brænder du for de administrative processer kører som smurt? Er du struktureret, grundig og hjælpsom og har du teknisk flair - så er det måske lige dig vi søger til vores kontor i Glostrup.

Vi er en succesrig entreprenørvirksomhed med speciale i forsyningsledninger og udfører graveopgaver inden for fjernvarme, kloak, vand el, tele og fiber. 

Helt konkret søger vi en projektassistent til vores projekter indenfor ladestandere og fiber. 

Som projektassistent har du ansvaret for, at vi har de nødvendige gravetilladelser inden vi udfører gravearbejdet på vejene. Dine primære arbejdsopgaver bliver at søge gravetilladelser, håndterer myndigheder, søge LER oplysninger, fakturering, udarbejde afspærrings-/ og skilteplaner, oprette projekter i sagssystemet og kvalitetssikring herunder dokumentation – og indimellem er du med ude i marken til opmåling af kabler og ledninger. 

Det hele i tæt samarbejde med vores formænd, ledningsejerne og myndighederne. 

Du bliver en del af et team af erfarne og engagerede kollegaer, som hjælper hinanden i dagligdagen og på tværs af fagområder. Vi sørger for en grundig oplæring med en fast mentor. 

Du får fast arbejdsplads på Produktionsvej i Glostrup. 

Vi lægger vægt på, at du
-       Har en erfaring enten som projektassistent, kontorassistent eller teknisk assistent
-       Har god tegningsforståelse
-       Har flair for at arbejde i digitale løsninger – gerne erfaring med Microbizz
-       Er grundig, har sans for detaljen og arbejder systematisk og struktureret
-       Har kørekort

Det vil være en fordel hvis du har branchekendskab, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder
-       Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
-       En spændende, varieret og udfordrende stilling med samarbejde på tværs af faggrupper
-       Gode dygtige kollegaer
-       Frokostordning
-       Løn efter kvalifikationer, pensions- og sundhedsordning
-       At du bliver en del af MUNCK gruppens fællesskab, hvor vi prioriterer enkelhed, respekt og rettidig omhu.

Interesseret?
Lyder det som noget for dig håber vi at høre fra dig. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du sender din ansøgning via linket ”send ansøgning” til højre.

Har du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte Projektleder Thomas Lykke Nielsen, tlf. 2114 4150.