Munck Asfalt - Nyborg

Har du erfaring med asfalt eller epoxybelægninger, og vil du gerne arbejde med specialopgaver og brobelægning? Trives du i en flad organisation med stor indflydelse på jobbet? Vil du med på en vækstrejse? Så søger Munck Asfalt to entrepriseledere.

Munck Asfalt a/s vokser. Vi søger derfor to nye entrepriseledere til vores afdeling for specialopgaver og brobelægning. Her løser vi asfaltprojekter, kunststofbelægnings- og fugtisoleringsopgaver i hele landet.

To roller – til to forskellige profiler

Vi leder efter to nye kollegaer. Den ene har måske 2-3 års erfaring som entrepriseleder, formand eller rådgiver og savner at tage mere ansvar. Den anden har solid erfaring og er klar til at tage større projekter og præge hverdagen endnu mere.

Fælles for jer begge: I får lov at styre egne projekter – men står aldrig alene. Hos os får du erfarne kollegaer, der deler ud af deres viden, og en leder, der bakker op om både faglig udvikling og daglig sparring.

Om jobbet – hvad du kan forvente

Du bliver en del af en afdeling med speciale i asfaltbelægninger, kunststof og fugtisolering på broer og andre særligt krævende konstruktioner. Vi arbejder over hele landet – og dit arbejdssted tilpasses, alt efter hvor du bor. Vi har kontorer fra Aalborg til Roskilde, og selve ansættelsen er forankret i Nyborg.

Opgaverne afhænger af din erfaring og dine ønsker – men du vil typisk arbejde med:

  • Planlægning og styring af egne entrepriser
  • Tilbudsberegning og opmåling
  • Kundekontakt og samarbejde med formænd, leverandører og rådgivere
  • Økonomistyring og tidsplanlægning
  • Kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Fakturering og opfølgning

Har du særlig interesse for enten tilbud eller udførelse, tilpasser vi jobbet, så det passer til dig.

Hvad du kommer med?

  • Erfaring fra asfaltbranchen – gerne med brobelægninger, fugtisolering eller specialopgaver
  • Du kan drive projekter selvstændigt, men samarbejder også godt med andre
  • Du arbejder struktureret og kan skabe overblik i en travl hverdag
  • Du er nysgerrig og klar på at lære – eller dele din erfaring med andre
  • Uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende – men du kan f.eks. være bygningskonstruktør, ingeniør eller have arbejdet dig op i branche

Hos Munck Asfalt får du

  • To job i ét: ansvar og frihed – med støtte i ryggen
  • En hverdag med stærkt sammenhold og god humor
  • Gode kollegaer, der vil dig – og som gerne deler erfaring
  • En flad organisation, hvor beslutningerne tages tæt på dig
  • Gode ansættelsesforhold med pension og sundhedsordning
  • Mulighed for udvikling – både fagligt og personligt

Er du klar?

Send din ansøgning og CV – eller kontakt os for en uforpligtende snak. Kontaktoplysninger: Afdelingschef Rasmus Egeberg Naur, tlf. 2215 3262 eller mail ran@munck.dk

Vi glæder os til at finde de to rette kollegaer.