Advertisement Banner Image
Uopfordret ansøgning til stilling som sekretær
Har du lyst til at blive en del af vores sekretærteam? Og stortrives du i en koordinerende rolle, hvor du bliver udfordret på at få enderne til at mødes i din afdeling?
Udskriv
Søg stilling
JOBBET

Du bliver det naturlige omdrejningspunkt for et fast team af jurister som du i det daglige kommer til at arbejde tæt sammen med.

Du er god til at smøge ærmerne op og ikke bange for at tage fat på en lang række praktisk orienterede opgaver, bl.a. elektronisk og fysisk sagsstyring, korrespondance og fakturering. Du mestrer Office-pakken til fulde, og det vil være en fordel, hvis du også kender Advosys eller et lignende sagssystem.

Vi tilbyder

Accura tilbyder dig en spændende arbejdsplads, hvor vi har det sjovt sammen og et unikt sammenhold. Du får lov til at udvikle dig såvel fagligt som personligt.

Vi er en ung og flad organisation med fleksible arbejdsforhold, løn efter kvalifikationer, overarbejdsbetaling, attraktiv pensions- og sundhedsordning, en fantastisk personalerestaurant og topmoderne faciliteter.

OM DIG

Du skriver et fejlfrit dansk og engelsk. Du forstår dig på købmandsregning.  Du er engageret og har fokus på at løse opgaverne korrekt og til tiden.

Erfaring fra advokatbranchen er ikke afgørende. Det er til gengæld vigtigt, at du er en god holdspiller, som udstråler arbejdsglæde og effektivitet. 

ANSØGNING

Søg en af vores opslåede stillinger, eller send en uopfordret ansøgning via ovenstående link vedlagt cv og øvrige relevante bilag.

OM ACCURA
Accura er blandt de førende advokatfirmaer i Danmark. Vi rådgiver en lang række store nationale og multinationale erhvervskunder, finansielle institutioner, private equity-fonde, statsejede investeringsfonde, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder, regeringer samt private selskaber og deres ejere.

Vi leverer juridiske og kommercielle ydelser af høj kvalitet baseret på dynamiske, nytænkende og energiske medarbejdere med fællesskabet som en bærende faktor.

Vi har en stærk virksomhedskultur og stræber efter at være Danmarks bedste advokatarbejdsplads. Vi arbejder dybt engageret, men vi finder også tid til fælles events, fester, fodbold og fredagsbar. Vores kontor ligger centralt i det attraktive Tuborg Nord i Hellerup knap 15 minutter fra Københavns centrum.