Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 

Distriktschef
Bramidan A/S søger 
 
Distriktschef  til København/Nordsjælland 
Bramidan er en af Europas førende leverandører af ballepressere og komprimatorer til håndtering af pap- og plastaffald samt andre genanvendelige materialer. 
Produkterne, som kræver lidt teknisk indsigt at sælge, henvender sig til en usædvanlig bred vifte af brancher, herunder også den offentlige sektor. Der er mulighed for at tilpasse de tekniske løsninger til specifikke kundeønsker. Stabiliteten blandt medarbejderne i alle dele af organisationen er høj. 
 
Sammen med 3 kompetente kollegaer dækkes Danmark, og referencen går til den danske salgsdirektør Jesper M. Andersen. Opgaven er i høj grad at skabe ny-salg, men også at varetage kontakten til eksisterende kunder. Ansvaret dækker hele salgsfasen fra mødebookning til afholdelse af møder, salget og kontraktunderskrivelse. Alt med support fra en salgskoordinator. På trods af virksomhedens store markedsandel er potentialet stort. 
Der arbejdes ud fra egen bopæl, som gerne skal være i distriktet. 
 
Vedholdende, selvstændig og udadvendt 
Det er ikke et krav, at du har teknisk indsigt, men du skal have lyst til og flair for at sætte dig ind i teknikken bag produkterne og forstå kundernes behov på området. Din introduktion bliver grundig, hvor du vil starte med de mindre udgaver af produkterne og arbejde dig opad, til du har indsigt til at tale med kunder, som er interesseret i de mere komplekse løsninger. Vi ønsker os kandidater med en solid salgsmæssig baggrund og dokumenterede gode salgsresultater. 
Som person har du evnen til at skabe kontakt og tillidsvækkende formidle de fordele kunden kan opnå. Du trives med friheden som giver dig rig mulighed for at udvise selvstændigt initiativ og virkelyst. 
 
Motivation 
Selv om de 4 distriktschefer arbejder ud fra hver sit udgangspunkt i Danmark, så er kontakten mellem dem usædvanlig tæt. Det bygger på en høj grad af indbyrdes tillid, sparring og sympati.  
 
Stoltheden ligger i at være ansat i en bundseriøs dansk produktionsvirksomhed, som stabilt leverer den gode kvalitet. Distriktscheferne anfører også frihedsgraderne i jobbet som en vigtig kilde til, at de har været ansat i mange år. En anden vigtig motivation er variationen i de mange brancher, produkterne henvender sig til. 
 
Ansøgning 
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Partner hos Løfqvist & Gantzhorn A/S Morten Gantzhorn på 2266 4288.  
Ansøgningsfrist 7. september 2017. 

Bramidan A/S blev grundlagt i 1975 som en lille familieejet virksomhed, der solgte landbrugsudstyr. I 1981 skiftede virksomheden kurs og gik ind på markedet for affaldshåndtering. I dag har Bramidan A/S et stærkt og populært brand indenfor mange industrier og forretninger, med repræsentation i adskillige lande over hele verden. Som en af Europas førende leverandører af løsninger til affaldshåndtering er de velfunderede med en solid økonomisk base.

Virksomheden er økonomisk solid og har ambitiøse målsætninger for fremtiden. Markedsandelen i Danmark er på den gode side af 75% og der eksporteres til 50 lande. Produkterne, som alle produceres i Danmark, er kendt som gode løsninger i høj kvalitet. Der er mulighed for at tilpasse de tekniske løsninger til specifikke kundeønsker. 

About the position

Position title
Distriktschef
Position type
Workplace
Work hours
Samtale
Gennemgang
Tilbagemelding

Søk på stillingen

Søknadsfrist: 07-09-2017


Spørsmål om stillingen

Morten Gantzhorn 
Partner hos LG A/S
+45 22 66 42 88
 
 
 

Følg oss

  LinkedIn