Praktik i Software Programmering
Få hands-on erfaring med robotprogrammering og deltag i udviklingen af fuldautomatiske produktionsanlæg.

Vi søger praktikanter med udpræget teknisk flair og mekanisk forståelse, som har lyst til at afprøve teori i praksis. Brænder du for at lære mere om PLC-programmering, arbejde med robotter og de sidste nye automatiseringsløsninger, så er det dig vi leder efter.


Dit praktikforløb

Du bliver en del af vores softwareafdeling i BILA Automation, som specialiserer sig i automatiseringsløsninger og produktionsoptimering til industrivirksomheder. 

Din praktik i vores softwareafdeling består af to dele;

I første del får du hands-on erfaring med grundlæggende programmering af Kawasakirobotter, og gennem et selvstændigt palleteringsprojekt opbygger og programmerer du en palleteringscelle med to pallepladser. Projektet giver dig en god forståelse for opbygningen af en robotcelle, sekvensstyring af baner samt BILAs programmeringsstandarder.

I anden del af dit praktikforløb deltager du i vores softwareteam, hvor du følger en af vores erfarne programmører. Her deltager du aktivt i alle faser i et softwareprojekt, herunder specifikation, programmering, indkøring og aflevering til kunden.

Vi har mulighed for at tilbyde praktik på vores hovedkontor i Nykøbing Mors, til dig der gerne vil arbejde med digitalisering og programmering.

Vi bestræber os altid på at have to praktikanter samtidig. Vi oplever nemlig, at det giver dig det bedste læringsudbytte og den bedste udvikling – og det er vigtigt for os.

Din profil

  • Du er i gang med en relevant uddannelse som f.eks. Automationsteknolog, El-installatør, Maskinmester eller lignende
  • Du har udpræget teknisk flair og mekanisk forståelse, og du har lyst til at arbejde med robotter.
  • Du har lysten til at lære nyt og bidrage til at opgaver bliver løst
  • Har du en håndværksmæssig baggrund, interesse eller anden erfaring indenfor teknik vil det være en fordel
  • Du kan omsætte teori til praksis
  • Du har lyst til at blive udfordret og lære nyt
     

Det tilbyder vi dig

Hos BILA Automation sørger vi for at give dig en god introduktion til dit arbejde, vores produkter og firma, så du føler dig tryg og klar til at komme godt i gang. Du bliver en del af et positivt team, hvor dine nye kollegaer er engagerede, erfarne, fleksible og de vil altid gerne lære fra sig.

Du får en unik mulighed for at afprøve dine teoretiske færdigheder fra studiet i praksis, i et af Nordens førende og innovative automationshuse, hvor udviklingen aldrig står stille. Du vil få tilknyttet en mentor, som vil rådgive og vejlede dig undervejs i hele praktikforløbet. Praktikperioden varer typisk 10-12 uger, evt. efterfulgt af projektskrivning i samarbejde med BILA.

Startdato for praktikforløbet aftales individuelt, afhængig af din uddannelse. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder alle vores praktikanter en god kantineordning, deltagelse i sociale arrangementer og mulighed for tilskud til dine transportudgifter.

Der er gode muligheder for samarbejde efterfølgende.

Har du lyst til at være en del af vores spændende team, hvor din udvikling og læring er i fokus, så tøv ikke med at kontakte os.

Vi holder løbende samtaler. 

BILA A/S blev grundlagt i 1988 med hovedkontor i Nykøbing Mors. Hovedkontoret ligger stadig på Mors, men vi er vækstet kraftigt gennem årene og har nu lokationer i Aalborg, Ballerup, Fårevejle, Herning, Mariager, Randers, Skive, Silkeborg, Svendborg, Sønderborg, Thisted og Vemmelev.

BILA A/S er en del af BILA Group, som også består af DAN Palletiser, Kilde Automation, PJM og REO-PACK. Vi opererer inden for fire forretningsområder: Automation, End of Line, Products og Global Service. 

About the position

Position title
Praktik i Software Programmering

Position type
Praktikant

Workplace
Nykøbing Mors

Søknadsfrist 10-05-2024

Søk på stillingen



Spørsmål om stillingen

Emma Boisen 
HR Coordinator
+45 92 44 31 39
Mette A. Brogaard 
Recruiter
92446056