Praktik i El-konstruktion
Er du som en velplaceret stikkontakt: altid klar til at forbinde teori og praksis? Og har du lyst til at sætte strøm til innovative projekter, så de lyser op som en nyinstalleret pære?

Okay okay, ikke flere el-referencer. Nu til det vigtige: dit praktikforløb.

Hos BILA Automation søger vi praktikanter til at afprøve teori i praksis – så har du lyst til at dykke ned i en verden af el-diagrammer og styresystemer, så er du den praktikant, vi leder efter.

Dit praktikforløb

Som praktikant bliver du en del af el-teamet, der fokuserer på udvikling af el-diagrammer og styresystemer. I løbet af praktikperioden vil du aktivt deltage i udviklingen og implementeringen af kundespecifikke løsninger.

Vores el-team har eget tavleværksted samt el-montage, og vi arbejder på projekter, der strækker sig fra enkle robotceller til komplekse produktionsanlæg med flere PLC-systemer. Målet er at skabe de mest optimale produktionsløsninger gennem samarbejde tæt med det tværfaglige projektteam.

Som praktikant inden for el-konstruktion bliver du en integreret del af softwareafdelingen. Du tilknyttes en erfaren faglig mentor og følger samtidig en projektleder på et konkret projekt. Dette giver dig mulighed for selvstændigt at løse opgaver og deltage aktivt i opgaveløsningen. Du får således rig mulighed for at anvende din faglige værktøjskasse med støtte og sparring fra både din mentor og resten af teamet.

Vi har mulighed for at tilbyde praktik på vores hovedkontor i Nykøbing Mors.

Din profil

  • Du er i gang med en relevant uddannelse som f.eks. El-installatør, Elektriker, Maskinmester eller lignende
  • Du har lysten til at lære nyt og bidrage til at opgaver bliver løst
  • Har du en håndværksmæssig baggrund, interesse eller anden erfaring indenfor teknik vil det være en fordel
  • Du kan omsætte teori til praksis
  • Du har stor lyst til at blive udfordret og lære nyt

Det tilbyder vi dig

Hos BILA Automation sørger vi for at give dig en god introduktion til dit arbejde, vores produkter og firma, så du føler dig tryg og klar til at komme godt i gang. Du bliver en del af et positivt team, hvor dine nye kollegaer er engagerede, erfarne, fleksible og de vil altid gerne lære fra sig.

Du får en unik mulighed for at afprøve dine teoretiske færdigheder fra studiet i praksis, i et af Nordens førende og innovative automationshuse, hvor udviklingen aldrig står stille. Du vil få tilknyttet en mentor, som vil rådgive og vejlede dig undervejs i hele praktikforløbet. Praktikperioden varer typisk 10-12 uger, evt. efterfulgt af projektskrivning i samarbejde med BILA.

Startdato for praktikforløbet aftales individuelt, afhængig af din uddannelse. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder alle vores praktikanter en god kantineordning, deltagelse i sociale arrangementer og mulighed for tilskud til dine transportudgifter.

Der er gode muligheder for samarbejde efterfølgende.

Har du lyst til at være en del af vores spændende team, hvor din udvikling og læring er i fokus, så tøv ikke med at kontakte os.

Vi holder løbende samtaler.

BILA A/S blev grundlagt i 1988 med hovedkontor i Nykøbing Mors. Hovedkontoret ligger stadig på Mors, men vi er vækstet kraftigt gennem årene og har nu lokationer i Aalborg, Ballerup, Fårevejle, Herning, Mariager, Randers, Skive, Silkeborg, Svendborg, Sønderborg, Thisted og Vemmelev.

BILA A/S er en del af BILA Group, som også består af DAN Palletiser, Kilde Automation, PJM og REO-PACK. Vi opererer inden for fire forretningsområder: Automation, End of Line, Products og Global Service. 

About the position

Position title
Praktik i El-konstruktion

Position type
Praktikant

Workplace
Nykøbing Mors

Søknadsfrist 10-05-2024

Søk på stillingen



Spørsmål om stillingen

Emma Boisen 
HR Coordinator
+45 92 44 31 39
Mette A. Brogaard 
Recruiter
92446056